UPDATE: Afvikling af håndboldkampe i Fredensborg / Covid-19

dato

Nyheden er fra Fredensborg FH78

 

OBS SE HER / VIGTIG INFO VEDRØRENDE

Afvikling af håndboldkampe i Fredensborg / Covid-19

 

Mundbind

Fra torsdag d. 29. oktober til og med d. 2. januar 2021 skal alle over 12 år, der opholder sig på en idrætsfacilitet bære mundbind. Mundbindet må tages af, når træningen begynder, ligesom man må tage det af, når man skal bade. Man må ligeledes tage mundbindet af, hvis man sidder ned som tilskuer og overvære en kamp. Mundbindet skal på igen, når man rejser sig.

 

Omklædning

Omklædningsrummene er lukket pga. Corona. Det betyder at du hverken kan klæde om, eller bade i forbindelse med kampafvikling i Fredensborg Hallen.

 

Opvarmning

Der er opvarmning for både udehold og hjemmehold i højre side af hallen, langs med de lukkede omklædningsrum.

Udeholdet i afmærkningen længst væk fra cafeteriet og hjemmeholdet tættest på cafeteriet.

Alternativt kan der varmes op udenfor.

 

Selve kampafviklingen

Gå ikke på banen før det forrige hold helt har forladt banen.

Afvent plads på udskiftningsbænkene til tidtageren har sprittet af.

Sprit hænder i halvlegen

Hilsepligten er suspenderet, så banen hurtigt kan forlades.

Forlad hurtigst muligt hallen, når kampen er slut

 

Tilskuere

Der må max opholde sig 150 tilskuere i hallen

Du må som tilskuer til en kamp, kun opholde dig i venstre side af hallen og på balkonen.

Tribune for udehold og hjemmehold er adskilt.

Du skal som tilskuer til en kamp sidde ned – du må ikke stå.

Du må kun sætte dig på de åbne stolepladser (dem uden minestrimler).

Du må ikke sidde på bænke langs med halgulvet. 

Du skal følge ensretningen.

Der må ikke opholde sig tilskuere bag ved udskiftningsbænkene.

Vi anbefaler, at antallet af tilskuere minimeres videst muligt og man kommer så sent som muligt og forlader hallen så snart kampen er slut.

 

Cafeteria

Det er ikke påbudt at bruge mundbind i cafeteriet.

 

 

 

Og selvfølgelig

 

Bliv hjemme hvis du er syg

 

Hold afstand

 

Sprit og vask hænder jævnligt

 

Hvis du i forlængelse af en håndboldkamp i Fredensborg bliver testet positivt for Corona, skal du kontakte Fredensborg Håndboldklub/ Rikke på tlf. 22418322.

 

 

 

Hilsen bestyrelsen i FH78


Coronainfo FH78.pdf

Kilde: Fredensborg FH78