Administrativ medarbejder til Benediktehjemmet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Benediktehjemmet søger en dynamisk og erfaren administrativ medarbejder til at være bindeleddet mellem ledelse, personale og beboere. 

Ønsker du at bringe dine administrative færdigheder i spil og være en central figur i et dedikeret team på en arbejdsplads i udvikling?

Om jobbet
Som administrativ medarbejder indtager du en central rolle i husets daglige drift. Du har ansvaret for at styre vores økonomi, indkøb og IT. 

Beboere og pårørende kender dig som den person, man henvender sig til vedrørende betalinger og koordinering af ind- og udflytninger fra plejeboligerne. Når du understøtter ledelsen, drejer det sig typisk om spørgsmål vedrørende budgetter, økonomi, indkøb og HR-administrative opgaver. 

Du får ansvaret for selvstændig fakturering og fakturabehandling samt udarbejdelse af budgetter. Du indgår i et tæt samarbejde med centerlederen omkring Benediktehjemmets økonomi, som er en integreret del af din rolle. I din dagligdag arbejder du tæt samen med din kollega, hvor I udgør hinandens sparringspartner og hjælper hinanden i travle perioder. Du er i direkte reference til centerledelsen, og stillingen indeholder en stor grad af fleksibilitet, hvor du får stor frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag.

Dit kontor er placeret tæt på centerlederen, og du har et nært samarbejde med vedkommende om økonomi, indkøb, personaleadministration, journalisering og koordinering af leverandører/håndværkere i huset.

Vi ser gerne, at du har erfaring eller kendskab med et eller flere af de nedenstående IT-systemer:

  • Prisme 
  • SD herunder Personaleweb, Optima og Datawarehouse
  • Nexus 
  • Acadre 

 

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af: 

  • Økonomistyring, budgettering og rapportering
  • Journalisering
  • Personaleadministration

 

Vi kan tilbyde dig en betydelig grad af frihed og ansvar i din position. Vi sætter pris på og opmuntrer til selvstændighed, hvilket giver dig mulighed for at forme og optimere dine arbejdsopgaver. Som en del af Benediktehjemmet bliver du en værdifuld del af et positivt og samarbejdsvilligt team. Vores fokus ligger på et positivt arbejdsmiljø, hvor gensidig støtte og respekt er nøgleelementer.

I Fredensborg Kommune har vi en personaleforening, der arrangerer begivenheder og aktiviteter for alle aldersgrupper. Derudover tilbyder vi en sundhedsforsikring.

Din profil 
Vi søger en kontoruddannet med erfaring fra lignende stillinger. Du er kendt for at arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du udstråler imødekommenhed og serviceorientering. Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, er afgørende. Erfaring med budget, økonomi og IT værdsættes. Desuden ser vi gerne, at du besidder tålmodighed og en fin sans for humor.

Om Benediktehjemmet
Benediktehjemmet er beliggende i Fredensborg i det gamle hyggelige Asminderød, tæt på offentlig transport. Vi har 47 plejeboliger og 1 gæstebolig, samt en lille bo-enhed, Asmundshøj, med 8 boliger. Udover dette driver vi også et daghjem.

 

Du skal søge stillingen senest den 23.01.2023. Vi afholder samtaler den 25.01.2024 og den 26.01.2024. 

Stillingen er på 32-37 timer ugentlig, og er ledig pr. 1. marts 2024. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte Centerleder Jo Andersen på 41 21 81 49.

Læs mere om Fredensborg Kommune her

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Benediktevej 30, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet