BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du får chancen for at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor vi er stolte af - og engagerede i vores arbejde med lungesyge patienter
Vores lungeambulatoriet er fordelt på 3 matrikler - Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Her arbejder vi bl.a. med udredning og behandling af interstitielle lungesygdomme, KOL og astmapatienter. Vores ambulatorie er i udvikling og vi arbejder hen mod at kunne tilbyde samme udredning- og behandlingsmuligheder på alle 3 matrikler.
Du vil primært skulle arbejde i Hillerød eller Frederikssund, men du vil også have en tilknytning til en af de andre matrikler.
Weekendvagterne dækkes på hhv. Hillerød eller Frederikssund.
Som sygeplejerske i lungeambulatoriet skal du foretage undersøgelser som ULFU, venesectio, Mannitol og Metakolintest. Derudover skal du assistere ved pleuracenteser og bronkoskopier.
Herudover er det muligt at blive en del af CAPTAIN (Comprehensive And Prospective Treatment And Individual Nursing), hvor vi har udviklet det ambulante tilbud til patienter med KOL og astma til et behovsrettet tilbud afhængig af patienternes symptomer og behov for behandling og pleje med fokus på Advanced Care Planning (ACP).
Er du nyere sygeplejerske, og kunne du godt tænke dig at prøve kræfter med et job i et ambulatorie, men samtidig bevare et ben i sengeafdelingen, kan vi tilbyde dig en delestilling 60% ambulatorie/ 40% sengeafsnit med weekendvagter i gennemsnit hver 4. weekend. På den måde kan du både få nye kompetencer i specialet, og samtidig have afveksling i hverdagen.
Eller er du en højt specialiseret og kompetent sygeplejerske med flere års erfaring inden for lungespecialet og drømmer du om at arbejde med patienter i det ambulante forløb, kan vi tilbyde dig en stilling i ambulatoriet med weekendvagter i gennemsnit hver 4. weekend.
Vi har etableret rehabiliteringshold og giver også patienterne mulighed for at deltage i Lungekor.
Hos os vil du få:
- en bred vifte af arbejdsopgaver – en god kombination af tekniske, instrumentelle, kommunikative og administrative arbejdsopgaver
- en afdeling med god plads til og mulighed for at udnytte og udvikle sygeplejefaglige kompetencer
- nogle superkompetente og engagerede kollegaer, som alle brænder for sygeplejen og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- mulighed for løbende undervisning og fokus på udvikling
- en afdeling og kollegaer, der har, er villige til og tør afprøve nye ideer
- et tæt tværfagligt samarbejde med både læger og sekretærer
- hygge og humor
- …og en masse mere
- brænder for at arbejde med kroniske patienter, hvor du har fokus på forebyggelse, livsstilsændringer og hjælp til livet med kronisk sygdom
- tænker i helheder, er empatisk og kommunikativ stærk
- kan lide både den korte kontakt, men også at følge patienterne gennem flere år
- kan lide den tekniske og instrumentelle sygepleje
- ser muligheder fremfor begrænsninger
- trives med at arbejde selvstændigt samt tværfagligt og er god til at samarbejde
- har et åbent sind, er nysgerrig og fleksibel
- tager aktivt del i kollegaskabet og har teamspirit – i en hverdag hvor der er fokus på udvikling med patienten i centrum
- har erfaring fra eller stor interesse for lungemedicin – og lyst til at lære meget mere
Vi tør at stræbe mod nye mål, vi vil have høj faglighed, være åbne, nysgerrige og kritiske – og vi gør os umage og er modige. Derfor er medarbejderne vores vigtigste ressource til at komme i mål, med det vi vil.
Vi drømmer om to faglig kompetent sygeplejerskekollegaer, som har masser af drive og lyst til at lægge energi i vores spændende ambulatorium. Så er du blevet nysgerrig, bare må vide mere, eller har du uddybende spørgsmål, så tøv ikke, men ring eller kom forbi til en snak.
Ansøgningsfrist er d. 20. juli 2023 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale.
Kontakt afdelingssygeplejerske Sonja Ishøi på tlf. 48292950 eller send en mail til sonja.ishoei@regionh.dk
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.
Læs mere om afdelingen her: Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=246849&DepartmentId=18830&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5752139