Afdelingsleder med fokus på trivsel og faglighed hos udviklingshæmmede

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lindegården søger afdelingsleder med faglig pædagogisk ansvar 

Vil du være en del af Lindegårdens dynamiske, positive og faglige ledelsesteam?

Lindegården er et pædagogisk tilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede der består af 3 tilbud: Ét botilbud, ét aktivitets- og dagtilbud samt 3 bofællesskaber. 

Vores fokus er, at sikre borgerne har et aktivt og godt liv, med udgangspunktet ”Du kan mere end du tror”.

Om os i ledelsesteamet

Vi er et ledelsesteam på 3, som er kendetegnet ved godt humør, altid at se muligheder, være velinformeret om alle afdelinger, tager ansvar for store og små opgaver, supplerer hinanden fagligt, altid loyale og er professionelle med fokus på kerneopgaven. Vores team bærer præg af en meget uformel tone, vi mødes på daglig basis, uformelt og til ledermøde formelt én x ugentligt.

Vores faglige baggrund er én socialrådgiver, én sygeplejerske og én pædagog. Løbende suppleret med diverse efteruddannelser. 

Kompetenceudvikling og efteruddannelse er noget vi prioriterer på Lindegården.

Lindegården

Lindegården er kendetegnet ved værdier som

  • Ordentlighed
  • Ansvarlighed 
  • Og at vi er fagligt ambitiøse. 

Lindegården har fantastiske borgere, dygtige og ansvarlige medarbejdere og er en arbejdsplads med fokus på kerneopgaven, på faglighed og på diverse læringsmiljøer. 

Vi søger en afdelingsleder til at varetage ledelsen af Hus 1 og være ansvarlig for den faglige udvikling i hele organisationen.

Hus 1 består af 12 beboere, der varierer i alder, sprog og mobilitet, men fælles for dem er, at de – næsten altid – har godt humør og er livsbekræftende at arbejde med. Vi vægter en leder med interesse og kendskab til og for beboerne. Der er 16-18 fastansatte og vikarer med hver deres kompetencer, som alle brænder for arbejdet med beboerne. 

Om jobbet

Lindegården vægter pårørendesamarbejde højt, og du vil have den direkte personaleledelse med PUS, formelle og uformelle samtaler, herunder også de ”vanskelige samtaler”. Du vil skulle sætte retning organisatorisk og fagligt, samt løbende have fokus på medarbejdernes trivsel og det gode arbejdsmiljø.

Du får ansvar for, at LA 2 integreres i vores kerneopgave, værdier, menneskesyn, Lindegårdens faglige grundlag og i daglig dokumentation, men i lige så høj grad i medarbejdernes daglige arbejde med og omkring beboerne. Vi vægter arbejdet med kommunikations – og teknologiløsninger, både for beboere og medarbejdere.

Vi tror på, at fokus på faglighed giver øget trivsel, både hos beboerne og medarbejderne. 

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet pædagog med efteruddannelse i LA2 og er en erfaren leder – gerne indenfor vores målgruppe.

Vi søger en leder og faglig ansvarlig med stærke kommunikationskompetencer. Én der er kendetegnet ved 

  • Overblik
  • Struktur
  • Positiv energi 
  • og ikke mindst handle- og gennemslagskraft. 

Det er vigtigt, at du kan sætte klare mål og tydelige rammer – og holde fast i beslutninger. Herudover er det vigtigt at se – og ikke mindst anvende – medarbejdernes forskellighed og kompetencer.

Humoristisk sans, empati og samarbejdsevner er et must.

Introduktionsprogram og mentor sørger vi for. 

Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 12. august 2024. Første samtalerunde er den 15. august 2024 og anden samtalerunde er i uge 34. Der vil være test i mellem de to samtalerunder.

Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til Centerleder Helle Petersen på telefon 40 70 99 64.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Lindelyvej 6, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084639

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet