Aktivitetsmedarbejder til dagcenter for selvhjulpne seniorer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aktivitetsmedarbejder til dagcenter for selvhjulpne seniorer

Om jobbet

Dagcenter Lindehuset i Fredensborg savner en aktivitetsmedarbejder og kollega til vores lille team. Lindehusets målgruppe er selvhjulpne pensionister, efterlønnere og førtidspensionister, og du vil i samspil med dagcentrets ansatte, brugerråd og frivillige være med til at forme og udvikle dagcentrets tilbud og aktiviteter. Vi har et socialt og aktivt miljø med et bredt tilbud af sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter og arrangementer samt en lille café. Lindehusets ansatte er dygtige og erfarne medarbejdere, der brænder for det forebyggende sundhedsarbejde på ældreområdet. Vi mangler en kollega til at varetage særligt vores fysiske tilbud, udvikle vores program samt indgå i den daglige drift af Lindehuset. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af at

  • Varetage gymnastik/træningshold for målgruppen med evne til at individtilpasse og graduere indholdet selv i større grupper
  • Deltage i den daglige drift af centret
  • Indgå i relationelt arbejde med borgere ved deltagelse i centrets daglige liv
  • Planlægge og udføre daglige, ugentlige og sæsonbestemte aktiviteter, arrangementer og udflugter i samarbejde med aktivitetskoordinator, øvrige kolleger, brugerråd og frivillige
  • Deltage i et opsporende arbejde for at indbyde og tiltrække nye borgere med særligt fokus på sårbare ældre

Vi ønsker, at du har

  • En sundhedsfaglig baggrund eller anden relevant uddannelse; eksempelvis psykomotorisk terapeut, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Viden om og erfaring med at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme
  • Erfaring med at iværksætte aktiviteter for ældre
  • Evne til at iværksætte aktiviteter på en inddragende og motiverende facon
  • Et godt humør og en imødekommende, tillidsskabende og serviceminded tilgang 
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner i forhold til øvrige kolleger, frivillige, borgere og samarbejdspartnere
  • Evne til at indgå i dialog på alle niveauer og at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer

Vi tilbyder

  • En høj grad af selvstyring i opgaverne og et meningsfuldt job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel både for den enkelte og for fællesskabet. Vi er et lille team af ansatte i Lindehuset og værner om det gode arbejdsmiljø

Du ansættes i team Forebyggelse i Center for Ældre & Forebyggelse, og refererer til forebyggelseschefen. Arbejdstiden er 27-30 timer ugentligt. Du vil være med til at bestemme hvordan timerne lægges indenfor vores åbningstid, som er kl. 9-16 mandag-torsdag og kl. 9-15 fredag i et samspil med øvrige kollegers arbejdstider.

Din arbejdsplads vil være: 

Dagcenter Lindehuset, Jernbanegade 28B, 3480 Fredensborg

Ansøgningsfrist er søndag d. 19. november 2024.

Samtaler afholdes onsdag d. 22. november 2024. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til aktivitetskoordinator Malene Svendsen på telefon 21 16 66 86 eller forebyggelseschef Pernille Bay Neimann på telefon 21 52 93 27. 

Tiltrædelse d. 1. januar 2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Jernbanegade 28 B, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936209

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet