Akut kardiologisk afdeling på Frederikssund Hospitalsøger sygeplejerske også gerne nyuddannede

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Akut kardiologisk afdeling på Frederikssund Hospital, som er en del af Nordsjællands Hospital, søger sygeplejersker som ønsker at dygtiggøre sig indenfor det kardiologiske speciale. Vi tilbyder Regionens kardiologiske uddannelsesforløb, hvor du tilbydes modul 1 allerede indenfor 12 måneder, og modul 2 efter ca. 2 års ansættelse. Hos os får du en fantastisk mulighed for at opbygge og styrke en bred faglighed i et alsidigt og spændende speciale. For nyuddannede etableres en mentor ordning ved ansættelsens begyndelse, som varetages af vores to kliniske sygeplejespecialister samt en af vores SSA som alle 3 er uddannet i metakognitiv kommunikation med særlig fokus på nyuddannede kollegaer.

Det kardiologiske sengeafsnit B1B2 på Nordsjællands Hospital Frederikssund modtager og behandler patienter med alle former for hjertesygdomme – akutte såvel som elektive. Afsnittet råder over 30 senge der alle har mulighed for hjerteovervågning.

Brystsmerteklinik – mulighed for fokus på den akutte kardiologi

Som ansat på kardiologisk afdeling, får du også muligheden for at prøve kræfter med den akutte kardiologi i vores akutafdeling. Som fremskudt enhed i den fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital, består vores brystsmerteklinik af 10 senge, hvor sygeplejersker og de kardiologiske speciallæger, samarbejder om modtagelsen af den akutte kardiologiske patient og fast-track forløb for AKS.

Som sygeplejerske i kardiologisk afdeling, vil du både have vagter i brystsmerteklinikken og på vores akutte kardiologiske sengeafsnit. Balancen i denne fordeling er du selv med til at bestemme.

Konstellationen er en helt unik mulighed for at prøve kræfter med arbejdsgangene både i akutmodtagelsen og på sengeafsnittet – med alle de forskelle som ligger heri.

Vi er 32 sygeplejersker, 10 social- og sundhedsassistenter, 4 SSH og 1 sygeplejesekretær som sammen udgør en engageret og positiv personalegruppe, hvor faglighed og fællesskab er i højsædet.

Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor ærlighed, åbenhed og medindflydelse er nøgleord. Fælles for os alle er et stort fagligt og socialt engagement samt interesse i kardiologisk sygepleje.

Dit introduktionsprogram udarbejdes af vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske og er af 4-8 ugers varighed afhængig af din erfaring. Introduktionen og oplæringen bliver justeret fortløbende i samarbejde med dig, så det matcher dine kompetencer, behov og ønsker.

Du har høj grad af indflydelse på din egen vagtplan, og vi tilstræber at arbejde i toholdsskift såfremt du selv ønsker det. Derudover prioriterer vi tre ugers sammenhængende sommerferie – også i skolernes sommerferie.



Vi søger en sygeplejerske der:

  • Er engageret, fleksibel og initiativrig
  • Er god til at samarbejde og bevare den gode stemning
  • Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag med mange kollegaer
  • Kan bevare overblikket og er god til at prioritere dagens opgaver – også når det går stærkt
Vi kan tilbyde:

  • Et veltilrettelagt introduktionsforløb i skiftende vagter, med en mentor og en uddannelsesansvarlig.
  • Tæt samarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialister
  • Regionens kardiologiske uddannelsesforløb
    • Modul 1 (11 kursusdage over 4 uger) efter ca 1 års ansættelse.
    • Modul 2 (11 kursusdage over 4 uger) efter ca. 2 års ansættelse
  • Weekendarbejde svarende til hver 3. weekend
  • 6-7 aften- og/eller nattevagter på 4 uger – samt indflydelse på egen vagtplanlægning
  • Løbende kompetenceudvikling - herunder undervisning, temadage og sygeplejekonferencer
  • En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen
Mulighed for tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Du er velkommen til at ringe til os eller kommer forbi på et uforpligtende besøg.

Kontakt person

Afdelingssygeplejerske Charlotte Høj

Kardiologisk afdeling Frederikssund og Brystsmerteklinikken Hillerød akutmodtagelse

Telefon: 48295249

Mail: Charlotte.dons.hoej@regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=243235&DepartmentId=18825&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5657496

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet