Analysekonsulent med SAS-kompetencer til Center for Patientinddragelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at fremme patientinddragelse som en naturlig del af den kliniske hverdag i sundhedsvæsenet? Synes du, det er spændende at få kvantitative data til at give mening? Finder du glæde i at knække koden? Så er stillingen som analysekonsulent måske noget for dig.

Center for Patientinddragelse (CPI) er en enhed i Center for Sundhed i Region Hovedstaden med adresse på ydre Østerbro, Borgervænget 3, 1.sal, 2100 København Ø. I CPI tror vi på, at patientinddragelse er vejen til et bedre sundhedsvæsen. Vi hjælper sundhedspersonalet med at handle ud fra patienternes feedback. Vores bidrag til at forbedre den patientoplevede kvalitet er at levere viden, støtte og rådgivning til klinikere og beslutningstagere. Der er stort fokus på at øge patienttilfredsheden på regionens hospitaler, fx ved at fremme den individuelle inddragelse af patienter og pårørende og ved at understøtte bedre brug af de månedlige data om patientoplevet kvalitet, som CPI leverer til hospitalerne.

Som analysekonsulent indgår du i et analyseteam, der arbejder tæt sammen om drift og udvikling af vores kvantitative projekter. Du kommer til at indgå i arbejdet med den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), der er en spørgeskemaundersøgelse, som på tværs af hele Danmark leverer patientfeedback til den enkelte afdeling hver eneste måned. Her vil dit arbejde være alt fra at administrere den månedlige dataindsamlingen til den årlige nationale afrapportering i SAS. Du vil også være analysekraft på andre projekter, hvor du samarbejder med øvrige kolleger i CPI. I den sammenhæng er din rolle at rådgive om udtræk og stikprøvestørrelser, indsamle data, analysere og fortolke resultater.

Dagene som analysekonsulent byder på mange forskelligartede opgaver, som sikrer faglig udvikling gennem den daglige opgaveløsning. Du får god mulighed for at udvikle såvel dine tekniske færdigheder fx i programmering i SAS men også din teoretiske faglighed. Der er stor frihed til at tilrettelægge opgaveløsningen inden for de overordnede rammer og rig lejlighed til at tage et selvstændigt ansvar.

Vi ønsker, at du:

  • er analytisk stærk og har en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • har nogle års erfaring med analyse og afrapportering i SAS
  • har metodisk kendskab til/erfaring med survey- og registerbaserede analyser
  • er logisk tænkende, detaljeorienteret og god til at skabe overblik
  • arbejder struktureret og selvstændigt og tager ansvar
  • sætter en ære i god og målgruppeorienteret formidling
  • har et stærkt samarbejdsgen og finder glæde i at hjælpe andre videre
CPI består af 28 dedikerede medarbejdere, hvoraf størsteparten har en samfundsvidenskabelig uddannelse.

Vi lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Vi har en uformel omgangstone og interesserer os for hinanden. Vi har en kultur, hvor samarbejde, sparring og feedback er en integreret del af arbejdsdagen. I CPI er vi optaget af god balance mellem arbejds- og familieliv, og der er mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse fx med hjemmearbejde enkelte dage i ugen, men der vil også være kortere perioder med travlhed.

Du kan læse mere om CPI her: https://www.regionh.dk/patientinddragelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer/ugen med tiltrædelse pr. 1. november 2021.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionschef Daisy Kyed på daisy.kyed@regionh.dk eller 91 16 66 27.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os ved at benytte vores online ansøgningsfunktion, som du finder nederst på siden senest den 5. september kl. 23.59. Vi afholder samtaler i uge 37.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250988&DepartmentId=11975&MediaId=4724&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887460

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet