Har du en faglig baggrund som pædagog, ergoterapeut, SSA, SSH, psykomotorisk terapeut, pædagogisk assistent eller sygeplejerske – og brænder du for at skabe meningsfulde og trygge hverdage for voksne med synshandicap kombineret med andre kognitive og fysiske funktionsnedsættelser?
Så søger vi dig til hus A på Blindecenter Bredegaard.
Dit arbejde hos os
Arbejdet i hus A er både spændende og afvekslende. Sammen med dine kolleger og beboerne tilrettelægger du pædagogiske og tværfaglige indsatser, der har til formål at styrke beboernes muligheder, færdigheder og livskvalitet.
Du arbejder i beboernes hjem, og relationsarbejdet er derfor en helt central del af opgaven. Pleje og omsorg er en naturlig del af den pædagogiske indsats og tænkes altid sammen med udvikling, selvbestemmelse og tryghed.
I hus A vil du opleve en hverdag, hvor du både arbejder med struktur, nærvær og kommunikation – og med praktiske og sundhedsfaglige opgaver.
Du bliver en vigtig del af et miljø, hvor ingen opgave står alene: sansearbejde, low arousal, pædagogiske indsatser og sundhedsfaglige observationer er elementer, der tilsammen skaber trivsel og tryghed for beboerne.
Tempoet i huset kan til tider være højt, men fagligheden og samarbejdet er altid vores faste grund.
Dine opgaver
- Støtte beboerne i hverdagens aktiviteter, beskæftigelse og fritid.
- Indgå i pleje- og omsorgsopgaver (herunder personlig pleje).
- Arbejde med kommunikation, sanseintegration og neuropædagogiske metoder.
- Observations- og dokumentationsopgaver i Nexus.
- Indgå aktivt i tværfagligt samarbejde med kolleger med mange forskellige faglige baggrunde.
- Samarbejde med pårørende og netværk.
- Rolle som kontaktperson for 1–2 beboere med ansvar for plan, mål og opfølgning.
Vi leder efter flere fagligheder – men med samme indstilling.
Du:
- er fagligt nysgerrig og tryg ved at arbejde i et specialiseret miljø.
- kan bevare overblik og ro i omskiftelige situationer.
- er samarbejdsorienteret og god til at kommunikere.
- trives med både udviklingsopgaver og plejeopgaver.
- har lyst til at lære nyt – vi klæder dig grundigt på.
Hvad du får hos os
Blindecenter Bredegaard er et sted, hvor faglighed og menneskelighed vægtes lige højt – og hvor vi løfter i flok.
Vi tilbyder:
- Et grundigt introduktionsforløb og løbende faglig supervision.
- Tværfagligt samarbejde og kollegialt fællesskab.
- Interne undervisningsforløb i bl.a. synsfaglighed, neuropædagogik, ADL og sanseintegration.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Blandede vagter mellem kl. 07.00–23.00 samt mulighed for 16-timers vagter.
- En arbejdsplads hvor både faglighed og humor har plads.
- Stillingen er på 37 timer pr. uge.
- Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest d. 22. juli 2026.
- Tiltrædelse snarest.
- Ansættelse efter følgende overenskomster:
- SSH og SSA: Social- og sundhedspersonale - overenskomst 32.03.1 - løn pr. 1.4.2026
- Socialpædagog: Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. - overenskomst 32.38.1 - løn pr. 1.4.2026
- Pædagogisk assistent: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter - overenskomst 34.06.1 - løn pr. 1.4.2026
- Ergoterapeut: Ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - overenskomst 33.21.1 - løn pr. 1.4.2026
- Sygeplejerske og psykomotorisk terapeut: Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - overenskomst 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026
- Der vil ske en individuel lønforhandling ved ansættelse.
- Der indhentes to referencer og udvidet straffeattest.
Læs mere om Bredegaard på www.blindecenterbredegaard.dk, følg os på Facebook og hør fire af dine – forhåbentlig – kommende kolleger fortælle om arbejdet på Bredegaard i denne korte film:
https://bit.ly/BlindecenterBredegaardsomarbejdsplads
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Bredegaard, Lindelyvej , 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/05caed3d-4641-479c-ac51-2e496725a73d