Bliv indkøber i en dynamisk elektronikvirksomhed med globalt samarbejde

dato

Indkøber til elektronikproduktion

Har du erfaring med indkøb og lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor tempoet er højt og med et bredt samarbejde både internt i organisationen og med eksterne leverandører?

Vi søger en engageret indkøber, der vil være med til at sikre en stabil forsyning af komponenter til vores elektronikproduktion.

I jobbet får du en central funktion i vores indkøbsproces med ansvar for daglige disponeringer og muligheden for at bidrage til optimering og udvikling af vores indkøbsfunktion.

Dine kvalifikationer

Du har nogle års erfaring fra en indkøbsfunktion gerne inden for elektronikindustrien. Du er detaljeorienteret og systematisk. Du er selvstændig og har forståelse for vigtigheden af det nødvendige tværfaglige samarbejde i organisationen. Du kan fokusere og er god til at afslutte dine opgaver. Du behersker engelsk i skrift og tale og er rutineret i at arbejde med Office Pakken, særligt Excel. Hos Tronex anvender vi Dynamics 365 Business Central.

Det er afgørende at du

  • Er en god kollega

  • Trives i en dynamisk hverdag

  • Kommunikerer godt på alle niveauer – både internt og eksternt

  • Er forretningsorienteret og ”tænker” supply chain

  • Arbejder struktureret og er ansvarsbevidst og serviceminded

  • Trives i et miljø, hvor tingene til tider går lidt hurtigt, med en uformel og direkte tone

  • Har en professionel tilgang til dit arbejde

Vi tilbyder

  • Et afvekslende job i en uformel og dynamisk organisation

  • Et spændende, alsidigt og udfordrende job i en virksomhed med globale samarbejdspartnere

  • Frihed under ansvar

  • Gode kolleger og en lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer

  • Et professionelt miljø, hvor kvalitet, samarbejde og engagement er i fokus og hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte indkøbschef Sonja Larsen på tlf. 4576 2333.

Tronex A/S er en dansk virksomhed, der leverer elektronikløsninger til forskellige brancher som industri, medicin, vindkraft, forsvar og offshore. Tronex har mere end 30 års erfaring med elektronikproduktion og er en af landets førende EMS-leverandører. Tronex tilbyder både at stå for hele eller dele af kundernes elektronikproduktion, samt at være en strategisk samarbejdspartner i udviklingen af nye produkter og teknologier. Tronex har produktionsfaciliteter i Danmark og Thailand, og er certificeret i kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelse. Hos Tronex lægger vi vægt på tillid, kvalitet, innovation og bæredygtighed i alle aspekter af forretningen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TRONEX A/S, Højvangen, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/80a1c4d6-9420-4530-96cb-9ef9ded2af06

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet