Lindegården søger nattevagtsvikarer til at drage omsorg for vores beboere
- som tilkaldevikarer i en længere periode
Lindegården er et pædagogisk botilbud med beboerne i centrum, hvor vi hele tiden har fokus på læring og udvikling.
Vil du være en del af det aktive og gode liv på Lindegården, hvor udgangspunktet er ”Du kan mere end du tror”?
Vi har lige nu brug for vikarer til at tage nattevagter, specielt i ulige uger, men også i lige uger - snarest muligt.
Om os
Målgruppen i Botilbuddet er voksne udviklingshæmmede med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne i de aktuelle afdelinger varierer i alder, sprog og mobilitet, men fælles for alle er, at de – næsten altid – har godt humør og er livsbekræftende at arbejde med. Dog sover de fleste heldigvis om natten. De basale behov er i højsædet og det er vigtigt, at skabe trygge og hjemlige rammer, med udgangspunkt i den enkelte borger.
Arbejdsopgaverne om natten er, at der gås 3 runder på afdelingerne, hvor der udføres tilsyn, gives medicin og personlig pleje, i den udstrækning det kræves. På Botilbuddet bor i alt 36 beboere, som er delt op i 3 huse med 12 i hver. Der er 2 nattevagter på arbejde hver nat.
Om dig
Det er vigtigt, at du har engagement og empati for beboerne og har etikken i orden, samt udviser loyalitet. Ligeledes er det vigtigt, at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne mestre alene arbejde. Endelig er humoristisk sans en væsentlig værdi, som vægtes højt.
Vi kan til gengæld tilbyde fantastiske beboere, en arbejdsplads med fokus på faglighed og læringsmiljø, engagerede kolleger og stor indflydelse på optimering af arbejdsgange.
Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk – og den tilknyttede film.
Løn i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 27. november 2024. Vi afholder samtaler løbende.
Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Daniel Prior på telefon 23 44 65 77 eller centerleder Helle Petersen på telefon 40 70 99 64.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lindegården, Lindelyvej, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147604