Bliv sommervikar og plej de historiske haver ved Danmarks smukkeste slotte

dato

Er du interesseret i pleje af historiske haver? Så kan du blive sommervikar i Slots- og Kulturstyrelsens team af gartnere, som passer nogle af landets smukkeste slotshaver.

Slots- og Kulturstyrelsen forvalter nogle af Danmarks vigtigste kulturhistoriske slotte, haver og kulturejendomme som f.eks. Christiansborg, Amalienborg, Gråsten, samt haver som Kongens have og Frederiksberg have m.fl. Hos os arbejder du med at bevare og udvikle Danmarks kulturarv til glæde for nuværende og kommende generationer.

Vi har fire sommervikarjobs til besættelse:

Om jobbene

  1. Kongens Have: Pasning og pleje af staude- og rosenhaverne samt pasning af baljeplanter og historiske bede ved Rosenborg Slot.
  2. Frederiksborg Slotshave: Pasning af stauder og prydvækster i de historiske parterrer i barokhaven, samt pasning af baljeplanter og lugning og pleje af diverse prydvækster og blomstrende busketter.
  3. Fredensborg Slotshave: Pasning og pleje af baljeplanter, væksthus- samt mitsbænkplanter og lugehjælp i urtehaven.
  4. Fredensborg Slotshave: Etablering, pasning, pleje/ lugning i urtehaven.
Vi tilbyder

Vi tilbyder et arbejde på en helt særlig arbejdsplads, hvor omgivelserne ikke ligner dem, de fleste andre arbejder i. Vi er en arbejdsplads med et godt teamsamarbejde, hvor du sammen med 15 kolleger vil indgå i pasningen af nogle af Danmarks smukkeste historiske haver. Havedriften varetages i tæt samarbejde med private entreprenører.

Om dig

Du har en uddannelse som gartner eller tilsvarende, eller du har stor interesse for og gerne længere erfaring med grøn pleje.

Vi forventer, at du:

  • har kørekort (B)
  • er ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsorienteret
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og tage det lange seje træk
  • kan fungere i en omskiftelig hverdag, i et miljø med mange interessenter og til tider skiftende mødesteder
Ansættelsesvilkår

Der er tale om fire midlertidige stillinger:

Stilling 1 er på 22,5 timer om ugen med primært arbejdssted i Kgs. Have i København i perioden fra 1.marts - 31. august 2026.

Stilling 2 er på 22,5 timer med primært arbejdssted i barokhaven ved Frederiksborg Slotshave i perioden fra 1.maj - 31. oktober 2026.

Stilling 3 er på 30 timer om ugen i Fredensborg Slotshave fra 1.marts - 31. oktober 2026.

Stilling 4 er på 37 timer om ugen i Fredensborg Slotshave fra 1.marts til 30.november 2026.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.30-15.00 og fredag kl. 7.30-14.30.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til OAO-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for gartnere m.fl.

Dit hovedarbejdssted vil enten være i Fredensborg Slotshave, Frederiksborg Slotshave eller Kongens Have.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Information og ansøgning

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder, landskabsarkitekt Christine Waage på tlf. 25 63 85 79.

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 15. februar 2026.

Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag samt oplysning om referencer, vi kan kontakte. Du bedes tydeligt formulere hvilke af jobbene du søger.

Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 8 og 9.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Slot, Slottet, 3480 Fredensborg kommune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d39fb6bc-a904-44c6-a6e5-69ed91558e03

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet