BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores mangeårige kollega er gået på pension, søger vi en økonomikonsulent til administrationsteamet. Vi søger dig, der er skarp til økonomi og regnskab og som har lyst til at udfolde dine kompetencer og dygtiggøre dig i en organisation, hvor dagene aldrig er ens. På sigt vil du blive teamets faglige ansvarlige og der vil løbende ske en gradvis overdragelse af ansvarsområder og opgaver.
Teamet består af en fuldmægtig, en løn- og HR-medarbejder og en administrativ medarbejder. I referer til forstanderen. Teamet har en stor kontaktflade med alle på Bredegaard, både beboere og medarbejdere.
Arbejdsopgaver:
- Løbende økonomi- og budgetstyring
- Bogføring
- Opgaver inden for beboerøkonomi herunder ind- og udskrivning af beboere, kostregnskab, kontraktforhold og takstopkrævninger
- Budget og regnskab til Tilbudsportalen
- Bestyrelsesbetjening ift. økonomi
- Regnskabsaflæggelse
- Diverse administrative og praktiske opgaver
Vi tilbyder:
- Grundigt introduktionsforløb
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Deltagelse i relevante netværk i Den Sociale Virksomhed
- En arbejdsplads med plads til humor og hinanden
- Mulighed for at være med til at udvikle Bredegaard og bidrage til det tværfaglige samarbejde
- Du har en relevant uddannelse inden for økonomi og har flair for administration
- Du har gerne nogle års erfaring
- Du er god til at skabe overblik og kan selvstændigt tilrettelægge og strukturere din arbejdsdag
- Du kan samarbejde gennem dialog og sparring og kan formidle din faglige viden overfor medarbejdere og beboere på Bredegaard og overfor vores samarbejdspartnere i Den Sociale Virksomhed
- Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Du møder folk med et smil, tålmodighed og empati
- Du er lærenem i forhold til at sætte dig ind i nye IT-systemer. Vi bruger SAP, Nexus og WorkZone – det er ikke et krav med forudgående kendskab
Blindecenter Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104. Målgruppen er synshandicappede voksne med multiple funktionsnedsættelser.
Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser. Læs mere om os på www.blindecenterbredegaard.dk.
Vi er et selvejende tilbud med driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden.
Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist
Stillingen er på 37 timer om ugen og ansættelse sker efter HK-overenskomst eller Akademikernes overenskomst. Vi er lydhør overfor dine ønsker og behov og der er mulighed for at arbejde hjemmefra.
Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgning vedlagt CV og evt. andre relevante bilag bedes sendt via link senest 26. september 2023. Vi indkalder til samtaler i uge 40.
Vi indhenter to referencer samt en udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.
Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Margit Meyer Jensen 45 11 84 14.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bredegaard, Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251406&DepartmentId=12102&MediaId=4975&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901807