BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Spændende deltidsstilling som korproducent
for Nordsjællands Korskole
Nordsjællands Korskole vokser og vi har derfor brug for
flere kræfter til at løfte det administrative ansvar og til
at udvikle en stærk profil, der kan øge korskolens
synlighed, genkendelighed og kontinuitet, bl.a. på de
sociale medier.
Nordsjællands Korskole er et professionelt tilbud om
korundervisning og et vigtigt netværk, hvor børn og unge
oplever, at korsangen og det meningsfulde fællesskab
kan skabe trivsel og give dem personlig styrke.
Dine opgaver
- Facilitering og organisering af praktik omkring korenes aktiviteter
- Sæsonplanlægning og mødeledelse
- Fundraising
- Kommunikation med korskolens korledere og samarbejdspartnere
- Ledelse af forældrehjælpere
- PR, herunder pressemeddelelser og kommunikation på SoMe, samt indhold til hjemmeside
- Udfærdigelse af statusrapporter
- Økonomi - samarbejdsaftaler, fakturering og budgettering
- Organisering og afvikling af årlig indlandsturné med Ungdomskoret
- To årlige korweekender med overnatning
- Ansvar for koruniformer
Du har
- Sans og interesse for at videreudvikle de organisatoriske rammer om et trygt og ambitiøst læringsmiljø for børn og unge
- Empati og rummelighed over for/med børn og unge
- Forståelse og interesse for elitemiljøer
- Flair for projektledelse og logistik
- Erfaring i Office-produkterne
- Erfaring med kultur og viden om korsang
- Erfaring i kommunikation og SoMe-strategier
- Forståelse for folkekirkens rammer
- Kørekort. Det er vigtigt at kunne komme smidigt rundt til forskellige arbejdssteder.
- Lyst til at være på en arbejdsplads, hvor skiftende arbejdstider og -steder er en naturlig del af jobbet.
Vi tilbyder
- Et kreativt miljø med udvikling for øje
- Fleksible arbejdstider og steder
- Afvekslende arbejdsopgaver
- Stor mulighed for at påvirke korskolens
hverdag og udvikling
Du vil indgå et tæt partnerskab med alle vores
korledere. Din daglige samarbejdspartner
er Pigekorets dirigent og Korskolens musikalske
leder, Cille Buch. Din øverste leder er
Provst Hans-Henrik Nissen.
Der indhentes børneattest.
Deltid
Stillingen er på 20 timer pr. uge. Timefordelingen vil
i praksis veksle afhængig af korenes aktivitetsniveau.
Dette kræver og giver en fleksibilitet som man skal
man være indstillet på.
Praktik
Ansættelse og aflønning sker hos Fredensborg Provsti
i henhold til overenskomst for kirke- og
kulturmedarbejdere under CO10’s og
kirkekultur.nu’s forhandingsområde. Stillingen ønskes
besat pr. 1.januar 2025.
Ansøgningsfristen er fredag den 1.november
kl. 12.00. Samtaler finder sted d.15.november
fra kl. 10.00 - 15.00.
Send din ansøgning til fredensborg.provsti@km.dk
Kort om Nordsjællands Korskole: Alle seks sogne i Fredensborg Provsti tilbyder børn i Nordsjælland fra 0. - 9.klasse professionel korundervisning. Vi giver store som små korsangere muligheden for at lære at udtrykke sig gennem krop og stemme og få gode musikalske oplevelser i et stærkt korfællesskab med andre børn. Nordsjællands Korskole rummer i øjeblikket ca. 150 børn og unge i to spirekor, to børnekor, to juniorkor og et ungdomskor. Alle kor har et vist antal optrædener årligt, der passer til deres formåen. Vores erfarne korledere skaber et trygt og musikalsk samvær med sund stemmedannelse i arbejdet med klassisk og moderne repertoire.
Vi lægger vægt på at skabe et miljø, hvor fællesskabet og glæden ved at skabe musik sammen kan motivere og hjælpe børn og unge til at gøre sig umage og til at tage ansvar for at være en del af et hold. Vi ønsker et rummeligt kor-fællesskab, med ambitionen om at bygge bro imellem korene i korskolen, og mellem børn og unge på tværs af aldre.
Mere info: www.nordsjaellandskorskole.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FREDENSBORG PROVSTIUDVALG, Bolbrovej, 2960 Rungsted Kyst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122241