Er du sygeplejerske, og har du lyst til at arbejde med ortopædkirurgiske patientforløb?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du en stilling, hvor du kan udvikle dig og dygtiggøre dig, så er vi måske din kommende arbejdsplads.

Hos os på afsnit 1551 har vi mange forskellige faggrupper samlet omkring patienten. Det betyder, at patientens behandling sættes i fokus, og at vi tværfagligt støtter og udvikler hinandens styrker til gavn for patientens forløb. Sygeplejen har mange nicher hos os: Måske brænder du for den ældre skrøbelige patient, for at lave gode overgange til primær sektor, eller måske ønsker du at fordybe din viden inden for sår-behandling.

Vores medarbejdere arbejder selvstændigt og har et stort ansvar for patienterne. Derfor får du grundig oplæring, når du starter i afdelingen, således at du får den bedste start hos os. Du vil blive tilknyttet en mentorordning, som sammen med dig planlægger din oplæring. De første 4 uger bliver du tilknyttet en fastansat, som vil følge dig i din introduktionsperiode.

Det er vigtigt for os, at du hos os får mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Vi uddanner dig løbende, hvor du sammen med andre nye kollegaer vil modtage undervisning, som er målrettet den ortopædkirurgiske patient.


Hvad tilbyder vi?

  • 24-37 timers ansættelse
  • Weekend hver 3. uge
  • Mulighed for 2 vagttyper
  • 6-8 vagter på en 4-ugers periode
  • Stor indflydelse på vagtplan
  • Mulighed for uddannelse på sigt – fx en sår-uddannelse
  • Stor indflydelse på opgaveløsningen
  • Sparring og refleksion på opgaveløsningen
  • 4 ugers oplæringsforløb
  • Godt samarbejde og kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer pauser og grin
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med terapeuter og læger
  • Fantastiske kollegaer, som glæder sig til, at du begynder hos os
Hvad kommer du til at lave?

Som sygeplejerske hos os kommer du til at arbejde med helhedspleje inden for det subspeciale, som interesserer dig, hvad enten det er akutte hoftenære frakturer, sår, amputationspatienter eller noget helt fjerde. Gennemgående har vores patienter mange komorbiditeter, hvilket betyder, at du også bliver en dygtig medicinsk og akut-sygeplejerske.

Du bliver en del af et afsnit, hvor der er et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Vi er som gruppe bredt repræsenteret, da vi både har erfarne og nyuddannede kollegaer. Alle er hjælpsomme, glade, humoristiske og åbne. Vi er en afdeling i rivende udvikling, og vi er ved at sætte en fast struktur for sygeplejen, ansvarsområder og roller. Det betyder, at der på sigt vil være gode udviklingsmuligheder for dig inden for kompetenceudvikling, uddannelse og ansvarsområder.


Er du blevet nysgerrig – og vil du høre mere?

Ring eller skriv til os. Vi vil meget gerne fortælle mere om, hvem vi er, og vi inviterer gerne til en uformel snak og en kop kaffe. Kontakt chefsygeplejerske Jessie Hansen på telefon: 21 79 37 21.

Stillingen er med opstart d. 1. august 2023. Ansøgningsfristen er mandag d. 26. juni 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende – også inden ansøgningsfristens udløb.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke -ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder dansk sygeplejeråd og regionens Lønnings- og takstnævn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249960&DepartmentId=18836&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846896

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet