Erfaren specialpædagogisk koordinator søges til inkluderende læringsmiljø på Fredensborg Skole

dato

Fredensborg skole søger en erfaren, pædagogisk ressourceperson med specialpædagogisk erfaring/forståelse. Du skal med empati og forståelse understøtte og vejlede elever og lærere i arbejdet for et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever får de bedst mulige deltagelsesmuligheder. Du skal kunne være med i børnesamtaler som bisidder, have trivselssamtaler, deltage i/planlægge og lede tværfaglige møder. Du skal kunne formulere konkrete og dynamiske handleplaner med løbende opfølgning.

Som ressourceperson og AKT-koordinator på Fredensborg skole bliver du en del af skolens ressourcecenter, der er godt understøttet af den daglige ledelse. Det er nødvendigt at være struktureret, omstillingsparat og fleksibel, samt have et godt overblik. Der er et tæt samarbejde med skolens AKT leder samt leder af udskolingen.

Ressourcecenterets personale har et tæt samarbejde med de enkelte klasseteam omkring enkelte elever, elevgrupper og hele klasser via særlige indsatser. Derudover vil der være et tæt samarbejde med Basen, der er vores tilbud til elever, der har brug for faglige, sociale løft og perioder med undervisning udenfor klassen.

Vores sigte er hele tiden at udvikle på de gode inkluderende læringsfællesskaber. Skolen skal være et trygt sted at være for alle - med gensidig respekt og nysgerrighed. Vi har en anerkendende tilgang til vores elever, og vi understreger betydningen af, at vi alle er forskellige.

Vi har derfor brug for, at du

  • kan udfærdige skriftlig dokumentation. Kvalificere og facilitere skriftlige redegørelser/status i samarbejde med lærere og forældre
  • kan motivere, vejlede og supervisere lærerne
  • kender loven på specialundervisningsområdet
  • er skolens bindeled i det tværfaglige samarbejde med PPR og dele af forvaltningen
  • mestrer det tætte samarbejde med elevernes forældre
  • er god til relationer og anerkendende i din tilgang til eleverne og skolens samarbejdspartner
  • har blik for den enkelte elevs potentialer og udviklingsmuligheder

Skolen har tre afdelinger: Benediktevej 0.-4. årgang. Karlebo/udeskole 0.-5. årgang og vores udskolingsafdeling på Vilhelmsro, der huser 5.-10. årgang. Du kan læse om skolen på www.fredensborgskole.dk

Stillingen søges via kommunens hjemmeside: www.fredensborg.dk/forside/job.dk

Ansættelse og tiltrædelse 1. august 2026. Ansøgningsfrist mandag d. 22. juni kl. 10.00. Vi holder samtaler fredag den 26. juni 2026 og mandag den 29. juni 2026 i uge 27. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Evy Thorsted på 29778691

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Skole 6-9 Klasse, Humlebækvej, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/888d0b55-adab-43b8-8ced-0521641a7e45

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet