Ergoterapeut med flair for sanseprofiler og tværfagligt arbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

til Bocenter for borgere med særlige behov

Vi er optaget af dig og din faglighed og mangler dig på Følstruphusene.

Vi er i fuld gang med mange ting på Bocenter for unge og voksne med særlige behov, som Følstruphusene er en del af. Vi implementerer vores nye faglige profiler, hvor det faglige udgangspunkt er neuropædagogik. Som en del af dette arbejder vi også med at udrulle og implementere sanseprofiler på Bocentret. Det er Bocentrets dygtige gruppe af ergoterapeuter, der udarbejder sanseprofilerne for den enkelte borger og inddrager kollegaer i brugen af redskabet. Dette er en vigtig arbejdsopgave, som du kommer til at indgå i løsningen af. Se her en lille film om ergoterapi og ergoterapeuter på Bocentret.

Kerneopgaven som vi er fælles om
Bocentret er en flerfaglig arbejdsplads, hvor vi arbejder systematisk med borgernes indsatsmål, med faglige metoder og dokumentation. Med hver vores faglighed er vi fælles om kerneopgaven. Det betyder, at uanset hvilken faglig baggrund vi har, så deles vi om de samme opgaver.

  • Udvikling og vedligehold af borgernes færdigheder samt grundlæggende omsorg og pleje.
  • At borgerne oplever en hverdag med selvbestemmelse og selvhjulpenhed.
  • Totalkommunikation – også med velfærdsteknologiske hjælpemidler som BoardMaker, MemoAssist og IBG.
  • Sikre en individuel og målrettet indsats i samarbejdet med borgeren via mål- og delmålsarbejde og videndeling med kollegaer
  • Tilrettelæggelse af, refleksion over og evaluering af den faglige indsats

Vi lægger vægt på systematisk dokumentation af den faglige indsats og dokumenterer i Sensum Bosted. Vi arbejder desuden med VUM og FSIII i vores dokumentationspraksis.

Hvem er vi?
Følstruphusene i Nødebo danner rammen om 59 borgeres hjem og liv. Borgerne, som har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, bor i egne lejligheder med fælles stue og køkken, og har derfor mulighed for at vælge fællesskabet til og fra. En del af borgerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Forudsigelighed, visuel struktureret pædagogik og totalkommunikation er derfor nøglebegreber.

Ud over borgerne, vil du blive en del af en personalegruppe, som tager hensyn til hinanden i planlægning og varetagelse af dagens opgaver, og støtter og hjælper hinanden. Vi bruger hver vores faglighed til at bidrage til livsglæden og livskvaliteten – vi tror på, at det er forudsætning for udvikling.

Hvem er du?
Du er empatisk, nærværende og lyttende, for det har borgerne her brug for. Du skal kunne se det enkelte menneskes ressourcer og understøtte disse for at sikre mest mulig selvbestemmelse og livskvalitet.

Derudover er det vigtigt, at du
  • Er nysgerrig på det tværfaglige - særligt neuropædagogik og at du kan og vil inspirere andre med din faglighed.
  • Er dygtig til eller vil blive dygtig til at udarbejde sanseprofiler.
  • Har kendskab til ADL-taksonomi.
  • Arbejder systematisk og reflekteret med mål og metoder.
  • Vil være kontaktperson for nogle borgere og sikre at de får den bedste helhedsorienterede indsats.
  • Kan indgå i ligeværdigt samarbejde med både borgere og pårørende.

Måske har du erfaring fra det specialiserede socialområde, men du kan også være nyuddannet og have lyst til at lære området at kende.

Her hos os får du
  • Fokus på faglighed og muligheder for kompetenceudvikling
  • Deltagelse i Bocentrets netværk af ergoterapeuter
  • Gode mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, tilegne dig nye kompetencer og præge udviklingen i Bocentret.
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde med andre ergoterapeuter, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere.
  • Godt individuelt tilrettelagt introforløb

Hvor og hvornår
Der er skiftende arbejdstider med arbejde hver anden weekend og på helligdagene.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og 23.

Følstruphusene ligger meget smukt i Nødebo på bredden af Esrum Sø, ca. 7 km fra Hillerød og det dejlige område giver gode muligheder for at arbejde med sanserne her.

Stillingerne er på 30 og 37 timer om ugen.

Er det dig?
Kan du se dig selv i alt dette - så søg flere oplysninger her på vores hjemmeside. Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe til afdelingsleder Kirsten Ryborg Jensen på telefon 72 32 60 09.

Frist
14. januar 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bocenter for unge og voksne - Følstruphusene, Nødebovej, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961535

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet