Ergoterapeut med lyst til sanseprofiler på botilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Følstruphusene Hus 1-2, danner rammen om 20 borgeres liv i alderen 28 år til 89 år. Borgerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De bor i egne lejligheder, men der er også fælles stue, køkken, drivhus og have, så der er både mulighed for at vælge fællesskabet til og fra.

Du kan se en film om os lige her.

En del af borgerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Velfærdsteknologiske løsninger er centrale i det arbejde. Vi har fx en IBG skærm, som bidrager til forudsigelighed og selvstændighed for borgerne. Også værktøjer som BoardMaker, og MemoAssist er i brug og bidrager til visuel struktureret pædagogik og kommunikation.

Demens begynder så småt at optage os, og vi arbejder med at skabe værdige liv for borgeren på trods af en demensdiagnose.

Dine konkrete opgaver i hverdagen
Vi arbejder med at støtte vores beboere med at få skabt struktur i deres hverdag og muligheden for opnå en følelse af selvstændighed i alle livets faser. Vi er alle en del af normeringen og arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper, som er pædagoger og omsorgsmedarbejdere. Vi arbejder på at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens faglighed til at skabe en bred og dækkende forståelse af borgerne, deres funktionsniveau og støttebehov. Du kommer til at have tæt samarbejde med borgerne, hvor fokus ligger på at skabe et så selvstændigt liv som muligt med mest mulig livskvalitet. Du vil også opleve et samarbejde med deres beskæftigelse eller dagtilbud, sagsbehandlerne og ikke mindst deres pårørende. Kort sagt

  • Rehabilitering og habilitering af borgernes færdigheder samt grundlæggende omsorg og hjælp til personlig hygiejne.
  • Udvikling og implementering af den ergoterapeutiske faglighed i afdelingen
  • Udarbejdelse af ergoterapeutiske undersøgelser, herunder arbejde med sanseprofiler.
  • Du kommer også til at arbejde med totalkommunikation og med at sikre, at borgeren har mulighed for nuanceret kommunikation i hverdagen – evt. med velfærdsteknologiske hjælpemidler.
  • Du varetager kontaktpersonfunktionen for ca. to borgere, herunder ansvaret for den social- og sundhedsfaglige indsats samt administration og praktiske opgaver.
  • Du bruger dokumentation som en integreret del af din faglige indsats.

Forventninger til dig
  • Gerne erfaring med eller nysgerrig på f.eks.
    • OTIPM
    • ADL-taksonomi
    • ADL-I
    • Sanseprofiler
    • Neurologi
    • Velfærdsteknologi
  • Vi dokumentere i Sensum Bosted og arbejder med VUM og FSIII

Hos os får du
  • Godt individuelt tilrettelagt introforløb og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Fokus på faglighed
  • Arbejde med at skabe relationer og mulighed for at arbejde med længere borgerforløb
  • Deltagelse i Bocentrets netværk af ergoterapeuter

Hvor og hvornår?
Du får en fast arbejdsplan hvor der også er arbejde hver anden eller tredje weekend, vi deles om helligdagene. Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 23.00, på 37 timer svarer dette til 17 arbejdsdage af 8-10 timers varighed på fire uger. Stor fleksibilitet i samarbejde med vores arbejdsplanlægger og indflydelse på egen arbejdsplan også i fremtiden

Følstruphusene, som er en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov, ligger smukt i Nødebo lige ved Esrum Sø, ca. 7 km fra Hillerød.

Er det dig?
Kan du bruge din faglighed i hverdagen i samarbejde med borgere og kollegaer, så klik her og læs mere om os eller ring til afdelingsleder Jannik Schøne på telefon 72 32 60 08 og hør mere om kulturen i huset og om opgaverne, der venter.

Frist
8. januar 2024 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler løbende, så send din ansøgning, så snart du har sat det sidste punktum.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bocenter for unge og voksne - Følstruphusene, Nødebovej, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960620

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet