Ergoterapeut søges til indflydelsesrige rolle i støttende fællesskab i Hillerød

dato

Glæd dig til at gøre en forskel – hver dag i et varmt fællesskab
Hos Følstruphusene Hus 1-2 bliver du del af et værdifuldt fællesskab, hvor livskvalitet, udvikling, tryghed og rummelighed er i fokus. Her folder 20 beboere deres liv ud i både fællesskabet og egne rammer – og du kan være med til at styrke deres selvstændighed og livsglæde, uanset hvor de befinder sig i livet.

Se en film om vores ergoterapeuter her

Om dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, at du er nysgerrig, nærværende og har et stort engagement for arbejdet med mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Du har lyst til at skabe struktur, motivation og udvikling i beboernes hverdag – både for de yngre, hvor tempoet er højt, og de ældre, der har brug for ekstra nærvær og opmærksomhed. Din tilgang er respektfuld, og du bidrager til et miljø, hvor tryghed og anerkendelse mærkes hver dag.

Du bringer enten erfaring indenfor eller lyst til at lære mere om ADL-taksonomi, sanseprofiler, velfærdsteknologi og ergoterapeutiske arbejdsprocesmodeller, og du trives med at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedarbejdere. Hos os er du en vigtig sparringspartner for borgere, pårørende og kolleger – og vi håber, at du kan byde ind med både ny viden og åbenhed for det, der er nyt for dig.

Din hverdag og opgaver hos os
Som ergoterapeut bliver du en nøgleperson i beboernes hverdag. Din indsats spænder fra at hjælp og støtte i ADL-aktiviteter og personlige rutiner til udvikling og implementering af den ergoterapeutiske faglighed for hele afdelingen.

Du laver ergoterapeutiske undersøgelser – herunder arbejde med sanseprofiler – og benytter velfærdsteknologiske løsninger som IBG-skærm, BoardMaker og MemoAssist for at bidrage til forudsigelighed og nuanceret kommunikation. Dokumentation er en naturlig del af dagligdagen, ligesom samspillet med pårørende, sagsbehandlere og beskæftigelsestilbud vægtes højt. Du får kontaktpersonansvar for ca. to borgere, hvor du varetager både den sundheds- og socialfaglige indsats samt hjælper med administration og praktiske gøremål. Hos os er vi organiseret i administrativt i tværfaglige teams, teamet arbejder med at tilretteligge, strukturere og koordinere indsatserne omkring de tilknyttede borgere.

Vi tilbyder dig en tryg ramme og mulighed for at udvikle dig
Hos os bliver du budt velkommen af engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi lægger vægt på grundig og individuelt tilrettelagt introduktion, så du kommer godt ind i fagligheden og huset. Du får mulighed for både faglig og personlig udvikling – blandt andet gennem Bocentrets netværk af ergoterapeuter og løbende sparring.

Vores miljø er præget af højt til loftet, sammenhold og fokus på, at alle medarbejdere skal have balance mellem arbejdsliv og privatliv. Her er plads til at arbejde længere forløb med beboerne, følge deres udvikling over tid og bidrage med din faglighed i det daglige samarbejde. Sammen gør vi en reel forskel for det enkelte menneske og hinanden.

Praktisk information og ansøgning
Du får en fast arbejdsplan, hvor du primært arbejder i tidsrummet mellem klokken 07:00 og 22:00. Weekendvagter indgår hver anden eller tredje weekend, og vi deler helligdage imellem os. Det er muligt at påvirke fordelingen mellem dag- og aftenarbejde, og du kan indgå i vores lokalaftale om op til 16 timers vagter fire gange om måneden.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du er nysgerrig eller har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jannik Schøne på telefon 72 32 60 08.

Læs mere omkring arbejdet hos os her

Vil du vide mere om Følstruphusene? Så klik her og læs mere om os.

Ansøgningsfrist
6. maj 2026

Ansættelsesdato
Efter aftale

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bocenter for unge og voksne - Følstruphusene, Nødebovej, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9060b2a9-f83c-482b-9517-80620856a872

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet