Ernæringsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ernæringsassistent til Skovgårdens køkken

Vil du være med til at præge vores nye organisation og arbejde i et fællesskab, hvor medarbejderne har medindflydelse i hverdagen?

”Dine kolleger er erfarne madhåndværkere med noget på hjertet; nemlig at producere god, varieret og ernæringsrigtig mad og måltider til vores borgere. Og de står klar til at bakke op om dig, vores nye kollega” fortæller Pia Bech, leder af Fredensborg Ældremad.

Skovgårdens køkken – en velfungerende arbejdsplads

Vi er en del af Fredensborg Ældremad, som består af køkkenerne på Plejehjemmene Lystholm, Skovgården og Øresundshjemmet. Vi er samlet ca. 50 kolleger i organisationen, hvoraf de 6 personer og 5 ungarbejdere arbejder i køkkenet på Skovgårdens Rehabiliterings- og Plejecenter.

Vi arbejder sammen for et stærkt fællesskab og høj faglighed. Personalet i de tre køkkener er et fælles team, der jævnligt mødes til både faglige og sociale arrangementer på tværs af køkkenerne. Og er der brug for hjælp et sted, træder en kollega fra et andet køkken til.

Bliv en del af et godt team

Du vil indgå i vores team, hvor vi bidrager med vores forskellige fagligheder og en stærk passion for udviklingen af Fredensborg Ældremad med fokus på kultur og teamånd. Vores fokus er på vores værdier om frisklavet mad, følge vores dogmer om sæson markører og overholde det politiske mål for økologi, som indtil videre er sat til 60% samt nedbringe madspild og arbejde på en CO2 reduktion i produktion/arbejdsrutiner.

Her i Skovgårdens køkken producerer vi dagligt alle måltider til husets beboer og træningsgæster. Vi tænker i innovative løsninger og går meget op i at undgå madspild. Vi bruger fx kartoffelskræller, gulerodsskræller m.m. til topping, så her kan dine kreative ideer og kompetencer komme til udtryk. 

Vi sørger for, at der er en skuetallerken til, når afdelingernes aftenvagter henter maden, at de kan få en god sensorisk introduktion af retten samt tilbehør. Vi arbejder i åbent køkken og betjener cafeens kunderne undervejs.

Vi producerer ca. 60-80 portioner dagligt. 

 

”Det jeg sætter pris på, er det samarbejde jeg har med mine kolleger, på tværs af organisationen og ledelsen, hvor alle føler sig hørt” fortæller tillidsrepræsentant Trine.

”Stig på toget” og kom med på rejsen i vores nye organisation, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen - fagligt, personligt og organisatorisk. Vi forventer ikke du kan det hele på en gang men henover året ser vi din udvikling.

Medbestemmelse

Vi tror på, at medbestemmelse giver arbejdsglæde og derfor får du mulighed for at være med til at skabe en hverdag, hvor du løser opgaverne, så det passer bedst ind i teamet. Tanken er, at alle – i tæt samarbejde – tager større ansvar for dagens opgaver med fokus på vores kerneydelse at lave sund og nærende kost til vores målgruppe - borgerne.

Du vil derfor opleve en gruppeleder i tæt dialog med teamet med fokus på kvaliteten af vores mad og måltider samt have fællesskabet i højsæde.

I tæt samarbejde med dine kolleger skal du være med til fortsat at sikre udviklingen og implementeringen af nye tiltag fx i forhold til:

  • Kvalitetssikring af kosten
  • Tværfagligt samarbejde via rotation mellem køkkenerne
  • Produktion af mad af høj kvalitet

Forventninger til dig

Først og fremmest er det vigtigt, at du ønsker at indgå i en organisation, hvor vi sætter samarbejde, fællesskab og faglige kompetencer højt for at sikre kvaliteten af vores borgeres måltids oplevelse.

 

Endelig forestiller vi os, at du:

  • har en faglig uddannelse samt sætter en ære i, at maden hver dag har en høj kvalitet 
  • har lyst til at arbejde, hvor du også kommer i kontakt med borgerne 
  • kan – både selvstændigt og i samarbejde med teamet – planlægge og udføre dagens mange opgaver
  • kan reflektere på din egen faglighed i forhold til madens smag, konsistens og udseende

 

Stor erfaring er ingen nødvendighed, ny uddannede er velkomne til at søge, vi sørger for grundig oplæring i køkkenets arbejdsgange og rutiner.

 

Hører vi måske fra dig?

Har du spørgsmål, kan du kontakte Kristina Lyngevig på 2143 3565 eller Pia Bech på 5122 4335. 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest fredag d. 21 juli 2023. Vi indkalder til 1. samtale i uge 32 og 2. samtale i uge 34. Ansættelse gerne snarest muligt eller 1. oktober 2023.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 30-35 t/uge og du vil blive ansat i Fredensborg Ældremad med base på Skovgården, hvor vi arbejder mandag til søndag inden for tidsrummet 7.00 – 18.30. Hver 6. uge har du senvagter inklusiv weekendvagt (kl. 11.30-18.30). Endvidere skal du skal være villig og indforstået med at indgå i rotation i de øvrige køkkener. 

I organisation er arbejdstiderne liggende mellem kl. 6.30 til 18.30.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst for Kost- og Ernæringsforbundet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Ældremad, Lystholm 20, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/ernaeringsassistent/t6ah4i/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856173

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet