BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at sætte din socialfaglige baggrund i spil og nyder du en alsidig arbejdsdag, hvor der er plads til både udviklingsopgaver og administrativt ”rugbrødsarbejde”? Så har vi stillingen til dig!
Der sker mange ting på Trollesbro – og vi har brug for en stærk faglig koordinator, der kan være med til at holde samling på trådene. Din kommende leder Inge fortæller:
Vi vil være et fagligt kraftcenter, og vi er godt på vej. Vi løfter allerede mange nu forskellige dele af Hillerød Kommunes sociale indsats til voksne. og der er en forventning om at vi kan bidrage med endnu flere gode løsninger, fagligt stærke tilbud og fællesskaber.
Vi leverer tilbud efter Serviceloven til borgere med forskellige funktionsnedsættelser, bl.a. psykisk sårbarhed, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og senhjerneskader. Indsatserne rummer bl.a. støttekontaktpersonindsats, forebyggende forløb, gruppeforløb, midlertidige boliger, opsøgende indsats, beskyttet beskæftigelse, klubtilbud, et uvisiteret værested og et midlertidigt botilbud for unge med psykisk sårbarhed.
Huset er tværfagligt sammensat af pædagoger, SSA, ergoterapeuter, håndværkere, omsorgsmedhjælpere og det administrative personale. Og du bliver en vigtig del af en helhed på Trollesbro, hvor vi alle ser os ansat til to lige vigtige ting; samarbejdet og den faglige opgave.
Om jobbet og dine primære opgaver
I stillingen som faglig koordinator skal du understøtte den faglige indsats, fx ved at være med til at udvikle på nye metoder og med til at skabe større sammenhæng i og på tværs af de enkelte tilbud. Du får ansvar for at koordinere visitation af nye borgere, og en særlig opgave handler om at udvikle på vores dokumentationspraksis.
Du skal også:
- Arbejde med dokumentationspraksis (fx sikre systematik, udvikle hjælpeværktøjer og rammer, lave egenkontrol og derigennem spotte udviklingspotentialer samt understøtte husets superbrugere).
- Bidrage til faglig udvikling og udviklingsprocesser, implementere og forankre metoder og faglige tilgange.
- Facilitere kompetenceudvikling (herunder også overblik over husets kompetencer)
- Koordinere visitation af nye borgere til §103, §104 og §107 tilbuddene
- Bidrage til planlægning og understøtte opfølgning på tilsynsbesøg (§103, 104, 107).
- Opdatere og udvikle information til Tilbudsportalen.
- Sikre indberetning og opfølgning på magtanvendelser.
- Håndtere anmodninger om aktindsigt.
Vi implementerer snart dokumentationsplatformen, SensumOne, og her skal du hjælpe med til at holde trådene samlet. Du indgår som en del af Staben og løser opgaver på tværs med kolleger, fx kommunikation og PR omkring de pædagogiske tilbud.
Du samarbejder tæt med centerleder og husets 4 afdelingsledere, der har det faglige ansvar for husets forskellige tilbud, og bredere sammen med de øvrige kolleger i staben og i personalegruppen. Du har selv indflydelse på arbejdsopgaver og planlægningen her af.
Vi sparrer og videndeler på team- og tavlemøder, og har fokus på at udvikle og konsolidere staben som et stærkt og løsningsfokuseret team.
Du skal vælge os, fordi
- du kan få mulighed for at gøre en forskel for den borgerrettede indsats!
- du får masser af ansvar og mulighed for udvikling, men du står aldrig alene. Vi hjælper og støtter hinanden som kolleger og ledelse, og vi har det socialt godt sammen på Trollesbro.
- Trollesbro er et pædagogisk kraftcenter med nytænkning, dynamik og høj faglighed. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor vigtigt, og vi har derfor løbende workshops og oplæg, som giver ny inspiration.
- du får et veltilrettelagt introduktionsprogram inklusiv en mentor, så vi sikrer, at vi hjælper og støtter dig bedst muligt.
Vi ønsker os
- Du har en socialfaglig uddannelse på bachelor niveau, og har erfaring med koordinerende opgaver. Du kan løbe med bolden på egen hånd, men ved også hvornår der er brug for at afstemme og justere. Du har et godt blik for at optimere IT-løsninger, og er god til at kommunikere og kan formidle bredt.
- Du drives af at samarbejde med andre, både internt og eksternt, og det falder dig naturligt at tænke kreativt og at arbejde løsningsorienteret. Du er anerkendende og reflekterende i mødet med borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
- Du har et solidt kendskab til Bosted, og gerne et godt kendskab til Microsoft Office, herunder Sharepoint. Når du sender os din ansøgning, vil vi være nysgerrige på at høre hvad du pædagogisk er inspireret af, og ikke mindst hvorfor du ønsker rollen som faglig koordinator hos os.
Praktisk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerleder Inge Engel Christensen på telefon 72 32 36 01 og mail iec@hillerod.dk
Ansøgningsfrist og samtaler: 22. juni kl. 08.00. (ansættelsessamtaler den 26. juni)
Ansættelse: 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse: 1. august 2023
Adresse: Trollesbro, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød.
Du kan læse mere om os på Trollesbros hjemmeside
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Slangerupgade 60, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=82350
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847520