Fredensborg Kommune: Administrativ medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til både tal og mennesker - og formår du at holde mange bolde i luften?

Pleje- og Aktivitetscenter Benediktehjemmet søger en administrativ medarbejder

 

Kort om os:

Benediktehjemmet er beliggende i Fredensborg i det gamle hyggelige Asminderød, tæt på offentlig transport. Vi har 47 plejeboliger og 1 gæstebolig, samt en lille bo-enhed, Asmundshøj, med 8 boliger. Herudover har vi også et daghjem.

Jobbet:

Som administrativ medarbejder har du en kernefunktion i huset. For kollegerne er du bl.a. den, der har styr på arbejdstøjet, log-in-koderne, vores kaldeanlæg mm. Beboere og pårørende ved, at du er den, man skal spørge om betalinger og den, der koordinerer alle de mange ting omkring ind- og udflytninger fra plejeboligerne. 

Du er superbruger på vores IT-systemer og vores kaldeanlæg, og du er indkøbskoordinator. Du varetager selvstændigt al fakturering og fakturabehandling, og du lægger budget.

Du får dit eget dejlige kontor tæt på centerlederen, som du har et tæt samarbejde med om økonomi, indkøb, personaleadministration, journalisering og koordinering af leverandører/håndværkere i huset. 

Kort fortalt – så er du placeret lige i midten af det hele på Benediktehjemmet! 

Det bedste ved jobbet? Hende, der har jobbet nu (i 17 år), siger, at det er alle de mange forskellige opgaver, at ingen dage er ens, og man aldrig når at kede sig. Det er en god blanding af faglige/administrative opgaver, og alt det menneskelige: Kontakten med beboere, pårørende og kolleger.

Hvem er du?

Du er kontoruddannet og har erfaring fra lignende job. Du arbejder selvstændigt og struktureret og er imødekommende og serviceminded. Og så må du gerne være tålmodig og have sans for humor.

Du har meget gerne erfaring med et eller flere af de systemer, vi bruger: 

  • Prisme (økonomisystem)
  • Silkeborg Data (Personaleweb, Optima, Datawarehouse)
  • Nexus (omsorgssystem)
  • Acadre (journaliseringssystem)
Vi tilbyder

Stor frihed og ansvar i jobbet

Gode kollegaer

Personaleforening og sundhedsforsikring

Gode uddannelsesmuligheder

Træningsfaciliteter

 

Det praktiske:

Stillingen er på 37 timer ugentlig, og er ledig pr. 1. november 2023. 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger:
Du kan læse mere om os på Fredensborg Kommunes hjemmeside: 

Benediktehjemmet i Fredensborg
Vil du høre mere om stillingen før du evt. ansøger, er du velkommen til at ringe til centerleder Jo Andersen på tlf. nr. 41 21 81 49, eller administrative medarbejder Mette Ibdal på tlf. nr. 72 56 20 20. 

 

Ansøgningsfrist senest søndag den 24. september 2023

Samtaler vil finde sted onsdag den 27. september 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Benediktevej 30, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/administrativ-medarbejder/w0j2x1/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet