BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en stor forskel for en ung dreng og hans familie? Har du erfaring med at arbejde med personlig pleje, og søger du lidt ekstra timer? Så læs med her!
Om opgaven
Stillingen er hos en sød og stille ung dreng, der bor sammen med sin familie i Fredensborg. Han har et syndrom, der bl.a. betyder, at han hurtigt udtrættes, har udtale vanskeligheder og har brug for hjælp til personlig pleje. Han har sonde, men spiser også mad. Han er glad for at game, spille skak, se serier, spille badminton og være sammen med sine venner.
Opgaven er at tage imod drengen, når han kommer hjem fra skole. Her hjælper man med personlig pleje og sondemad. Du hjælper også med at købe ind og lave aftensmad og spiser sammen med drengen og hans bror. Derudover laver I hyggelige aktiviteter sammen, fx spiller spil, slapper af med serier, eller du hjælper med at lave lektier.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje. Du er god til at motivere andre og har en positiv og opsøgende tilgang til relations-arbejde.
Derudover er du god til at tage initiativ og kan godt lide at være aktiv.
Arbejdstid
Stillingen er på 10 timer om ugen. Arbejdstiden ligger som følger:
Lige uger
Tirsdag kl. 14.00 – 18.30
Torsdag kl. 14.00 – 19.30
Ulige uger
Mandag kl. 14.00 – 18.30
Tirsdag kl. 14.00 – 19.30
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063231