BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fagligt funderet pædagog til botilbud Følstruphusene i Nødebo
Kan du lytte, være nysgerrig og tænke nyt sammen med borgerne? Vil du være med til at opfylde deres drømme og ønsker om et meningsfuldt liv? Så er dette job måske noget for dig! For her på Følstruphusene drømmer borgerne og det er vores job som medarbejdere at indgå i anerkendende relationer, lytte til borgers intention og være nysgerrig på, hvordan det kan lade sig gøre at føre drømmene ud i livet.
Følstruphusene Hus 1-2, hvor vi søger en ny kollega, danner rammen om 20 borgeres liv. Borgerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De bor i egne lejligheder, men der er også fælles stue, køkken og have, så der er både mulighed for at vælge fællesskabet til og fra. Du kan se en film om os lige her.
En del af borgerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Velfærdsteknologiske løsninger er centrale i dette arbejde. Vi har fx en IBG skærm, som bidrager til forudsigelighed og selvstændighed for borgerne. Også værktøjer som BoardMaker, og MemoAssist er i brug og bidrager til visuel struktureret pædagogik og kommunikation. En lille del af borgerne har en demensdiagnose. Også for disse borgere er det afgørende, at den pædagogiske indsats, omsorg og pleje tager udgangspunkt i borgerens eget perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.
Vi er i gang med at implementere vores nye faglige profil, som tager udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Du kan læse mere om den her, og du kommer til at være med til at føre den ud i livet, hvis du ansættes hos os.
Dine kollegaer er en tværfaglig gruppe, som arbejder med at den faglige profil kommer til at give optimal udvikling og livskvalitet for borgerne. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vores mål er, at borgerne oplever en hverdag med selvbestemmelse og selvhjulpenhed, og mulighed for at føre et sundt og aktivt liv i fællesskab med andre.
Dine konkrete opgaver i hverdagen
- Socialpædagogisk indsats med fokus på at borgerene oplever en hverdag præget af ankendende relationer – og for de borgere der har behov for det: struktur, forudsigelighed og visualisering.
- Samarbejde med borgerne om udvikling af borgernes færdigheder samt grundlæggende omsorg, pleje.
- Du kommer også til at arbejde med totalkommunikation og med at sikre at borgeren har mulighed for nuanceret kommunikation i hverdagen – måske med velfærdsteknologiske hjælpemidler.
- Du varetager kontaktpersonfunktionen for flere borgere, herunder ansvaret for den social- og sundhedsfaglige indsats samt administration og praktiske opgaver.
- Dokumentation vil være en integreret del af din faglige indsats.
Dette forventer vi af dig
- Du bidrager med din faglige viden til at skabe bedste muligheder for livskvalitet og udvikling for borgerne.
- Du har en veludviklet mentaliseringsevne og møder borgerne med empati, respekt og anerkendelse for deres individuelle personligheder og integritet.
Vi tilbyder dig:
* At samarbejde med en gruppe borgere med særlige behov, der dagligt beriger og udfordrer os – et arbejde med masser af meningsfylde.
* At samarbejde med en gruppe medarbejdere og ledere med fokus på anerkendende relationer, fagligt samarbejde.
* En arbejdsplads med faglig profil og dermed fokus på faglig udvikling og masser af kompetenceudvikling i den forbindelse.
Hvor og hvornår?
Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 23 med arbejdsdage mellem 7,5 og 10 timer. Vi arbejder dag og aften i fast rul, så du kender din arbejdsplan. Vi deles om helligdagene som altid er hyggelige og traditionsrige.
Du har mulighed for at vælge mellem arbejde hver anden weekend eller hver tredje, du har også indflydelse på om vi skal prioritere dag og/eller aftenarbejde i din arbejdsplan. Følstruphusene ligger smukt i Nødebo ca. 7 km fra Hillerød.
Er det dig?
Er du struktureret i din opgaveløsning og kan du bruge din faglighed i hverdagen i samarbejde med borgere og kollegaer, så søg flere oplysninger på vores hjemmeside eller ring til mig - afdelingsleder Jannik på 72 32 60 08 og hør mere om kulturen i huset og om opgaverne, der venter dig.
Vi forventer at holde samtaler løbende, så send din ansøgning, så snart du har sat det sidste punktum. Er du studerende, som snart afslutter din uddannelse, kan du evt. ansættes som omsorgsmedhjælper, indtil du har dit eksamensbevis i hus.
Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hillerød Kommune, Nødebovej, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1468&ERId=84406
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894501