Introduktionsstilling i kirurgi, Nordsjællands Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Klassificeret introduktionsstilling i kirurgi er ledig til besættelse fra den 01.11.2023, med et godkendt uddannelsesprogram. Vi søger en engageret, social, og kommunikativ god kirurg in-spe til dynamisk og god uddannelsesafdeling. Vi er fagligt fokuseret og forventer du har interesse for diagnostik, udredning, operation og forskning inden for mave-tarm kirurgien.

Afhængig af dine kvalifikationer vil du i starten af ansættelsen blive trænet til basisniveau i kirurgisk laparoskopi og endoskopi i simulator og efterfølgende uddannelsesprogram i de kliniske funktioner. Hvis du starter på et højere funktionsniveau, tilpasses uddannelsesprogrammet til dit niveau. Du kan få en god volumen af alle akutte og elektive operationer.

Afdelingen er fokuseret på, at den uddannelsessøgende læge i introduktionsstillingen skal opnå de bedst mulige kompetencer til at komme videre i den kirurgiske hoveduddannelse.

Afdelingen

Kirurgisk Afdeling er en gastroenhed med gastro-kirurgi og gastro-medicin i én afdeling. Vi har 3 sengeafsnit med ca. 70 senge, ambulatorier, endoskopiafsnit og dagkirurgi. Endoskopiafsnittet har flere spor med blandt andet NAPS, endoskoperende sygeplejersker og avancerede endoskopiske procedurer. På Frederikssund har vi et gastromedicinsk ambulatorium og endoskopiafsnit.

Afdelingens kirurgiske fagområder er akutkirurgi, kolorektalkirurgi og endoskopi.

Vi arbejder fokuseret med udvikling af vores kvalitet, såvel patientoplevet som fagligt og organisatorisk. Vi har patientforløbsbeskrivelser på væsentlige områder, hvor medinddragelse af patienter og pårørende, ventetider, effektivitet og høj faglig kvalitet er omdrejningspunktet.

Nordsjællands Hospital er et velfungerende akuthospital i Region Hovedstaden, og modtager udover kirurgiske patienter bl.a. også børn og gynækologiske patienter.

Vagtforhold

Vagten er 8-skiftet, todelt vagt med tilstedeværelse. Som introduktionslæge vil du som regel være tilknyttet mellemvagtslaget, afhængigt af kvalifikationer.

Herudover er der to bagvagtslag bestående af henholdsvis bagvagtskompetente hoveduddan-nelsesforløb/afdelingslæger samt overlæger.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Ansøgningsfrist den 1. september 2023 kl. 12.00.

Der holdes ansættelsessamtaler d. 11. september 2023

Yderligere oplysninger om Kirurgisk Afdeling og stillingen fås hos:
Cheflæge Peter Svenningsen, tlf. 4829 5204 peter.olsen.svenningsen.01@regionh.dk

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Lene Spanager, tlf. 4829 2311 lene.spanager@regionh.dk

Du kan læse mere om Nordsjællands Hospital og Kirurgisk afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250977&DepartmentId=18826&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet