Lærerstillinger til spændende linjer på Fredensborg Skole - Vær med til at skabe stærke fællesskaber og udvikle eleverne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sætter du væsentlige fodspor, som dine elev kan følge? Elsker du at lære fra dig, og er du fagligt dygtig? Er du omsorgsfuld samtidig med, at du er klar og tydelig? Ser du dine kolleger som en ressource, og ønsker du at være det samme for dem? Ser du fordelen i en tydelig ledelse, og vil du være med til, at vi gør hinanden gode? Så læs videre …

På Fredensborg skole vægter vi faglighed og trivsel lige højt. Derfor fylder dannelse i praksis meget på vores dagsorden med det sigte at skabe stærke og sunde fællesskaber, hvor den enkelte bliver så dygtig som mulig, god til samarbejde, nysgerrig, kritisk, harmonisk og glad.

Vi har to spændende stillinger

  • Lærer i udskolingen med naturfag og matematik primært til vores kommende 8. årgang. Hvis du derudover brænder for et særligt område, der kan være til glæde og gavn for vores elever, så vil vi rigtig gerne prøve at give plads til det. Du vil blive tilknyttet teamet omkring vores Sciencelinje, hvor du får en central rolle. Ansættelse pr. 1. september eller hurtigst mulig efter.
  • Lærer til et barselsvikariat i udskolingen til dansk, engelsk og kristendom fra 1. oktober 2024 – 1. oktober 2025. Du vil blive tilknyttet og arbejde tæt sammen med teamet omkring vores International & Medielinje, og vi prøver at imødekomme særlige interesseområder, der kan være til glæde for vores elever. Dine timer fordeler sig på 7.-9. årgang. Ansættelse pr. 1. oktober.

Væsentligt at sige om os

  • I kommende skoleår sætter vi gang i co-teaching. Et kompetenceudviklingsforløb, som vi fælles går i gang med i forventningen om at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle vores elever. 
  • Vi er i gang med at opbygge et Makerspace. Vi implementerer derfor forskellige nye teknologier, så vi sammen med eleverne oparbejder nye skills til fremtiden.   
  • Ledelsen er synlig og tæt på medarbejderne med henblik på en kontinuerlig indsats på kerneopgaven.
  • Forældrene er vores samarbejdspartnere, også når det er svært.
  • Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads, og tror på, at vi skaber den sammen. 

Skolen har adresse på tre matrikler. Afdelingerne Benediktevej og Karlebo (0.-5. årgang) og vores nyere udskolingsafdeling på Vilhelmsro (6.-10. årgang). Læs mere om skolen på www.fredensborgskole.dk

Stillingerne søges via kommunens hjemmeside: http://www.fredensborg.dk/forside/job

Ansøgningsfrist fredag den 16. august med løbende samtaler efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med DLF. Ved spørgsmål kontakt daglig leder, Evy Thorsted på 29778691. 

Husk at medsende dit eksamensbevis og andre relevante papirer. Vi glæder os til at læse din ansøgning. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Humlebækvej 10, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077288

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet