Leder for kommunikation og rekruttering i Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland søges

dato

Vil du være med til at styrke synlighed, kommunikation, rekruttering og fastholdelse af frivillige soldater, og har du mod på at blive en del af et professionelt og engageret team, som bidrager til uddannelsen og indsættelsen af frivillige hjemmeværnsoldater? Så er du måske vores kommende kollega i staben.

Om os
Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjællands er et af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Øst. Distriktet er en operativ enhed som opstiller, uddanner og indsætter enheder fra Hærhjemmeværnet, som en del af Danmarks samlede nationale beredskab.

Distriktets hovedkvarter er placeret i Kratbjerg, Fredensborg, kun ca. 45 min. kørsel med offentlig transport fra København. Vores geografiske ansvarsområde er sammenfaldende med Nordsjællands Politikreds, hvilket omfatter 13 kommuner. Vores samarbejde med Forsvaret, Politiet, kommunerne og andre beredskabsmyndigheder er tæt og aktiveres jævnligt ved forskellige beredskabshændelser.

Distriktet består af seks underafdelinger og en frivillig stab. Underafdelingerne omfatter et stabskompagni, et overvågnings- og opklaringskompagni, et infanterikompagni, et bevogtningskompagni, et uddannelseskompagni samt et Politihjemmeværnskompagni. Underafdelingerne er bemandet med frivilligt personel og den aktive struktur ved distriktet består pt. af mere end 600 frivillige hjemmeværnssoldater. Distriktet administrerer derudover en reservestyrke på godt 1000 frivillige og er tillige ansvarlig for at opstille to kompagnier til Forsvarets Totalforsvarsstyrke.

Vi søger en engageret og energisk leder for information og rekruttering, der kan stå i spidsen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjællands samlede indsats inden for kommunikation og rekruttering.

Vi tilbyder dig:

  • En central og indflydelsesrig rolle i distriktets virke
  • Mulighed for at præge distriktets synlighed, kommunikation og rekruttering
  • Samarbejde med engagerede medarbejdere og frivillige soldater
  • En alsidig stilling med både strategiske, operative og praktiske opgaver
Om stillingen
Stillingen er i stabens informationssektion, hvor du vil arbejde både strategisk og operativt med informations- og rekrutteringsvirksomhed i distriktet. Du vil sikre sammenhæng mellem distriktets aktiviteter, samarbejdspartnere og Hjemmeværnskommandoens målsætninger, samt understøtte og gennemføre rekrutteringsaktiviteter, der bidrager til at styrke Hjemmeværnet.

Som leder for information og rekruttering vil dine primære opgaver være at:

  • Udarbejde og implementere en samlet informations- og rekrutteringsplan i overensstemmelse med retningslinjer fra Distriktschefen
  • Lede og støtte vores informationsmedarbejder, den frivillige ledende informationsofficer samt det frivillige informationselement
  • Koordinere og støtte frivillige rekrutteringsspecialister i distriktets underafdelinger
  • Koordinere, rådgive og udfører informations- og rekrutteringsaktiviteter i tæt samarbejde med den øvrige faste stab
  • Sikre en ensartet profilering af Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjællands og Hjemmeværnet i pressen, sociale medier og øvrige kommunikationsplatforme
  • Deltage i Hjemmeværnets centrale møder vedr. kommunikation, information og rekruttering
  • Lede operativ kommunikation og krisekommunikation med relevante parter i organisationen i forbindelse med øvelser og indsættelser
Det er vigtigt, at du har interesse i at gøre viden om Hjemmeværnet tydeligere i samfundet både på sociale medier og i lokal presse. Du skal kunne udvikle historier og kommunikative produkter/aktiviteter, der sikrer rekruttering af flere frivillige til Hjemmeværnet samt fastholdelse af vores nuværende soldater. Nogle af historierne kan ringes hjem, mens andre kræver, at du tager ud i felten og møder hjemmeværnssoldaterne, hvor de er. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og kan møde vores frivillige i øjenhøjde.

Det overordnede princip i staben er frihed under ansvar samt rettidigt omhu. Informationsaktiviteter anvendes, også som en del af vores operationer, af distriktet under alle forhold og på alle tider af døgnet. Derfor forekommer der naturligt aften- og weekendtjeneste. Du har samtidig mulighed for at finde en fornuftig balance mellem arbejde og familie-/fritid, da det er noget vi vægter højt som en del af at være ansat i distriktet.

Om dig

Du kan have mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde indenfor det akademiske område, men vigtigst er, at du har dokumenteret erfaring med kommunikation og projektledelse, enten gennem tidligere stillinger og/eller gennem dit uddannelsesforløb. At omsætte strategi til handling finder du spændende og nødvendigt. Du brænder for at arbejde med processer, der har mennesker som omdrejningspunkt, og du opfatter tiltrækning og tilknytning som vigtige elementer i dit arbejde.

Du er fortrolig med sociale medier og bevæger dig smidigt på dem.

Vi forventer, at du:

  • Har stærke kommunikative kompetencer og lyst til at bringe dem i spil
  • Har erfaring med ledelse, koordinering og projektstyring
  • Kan arbejde både strategisk og operationelt
  • Har forståelse for samarbejde mellem frivillige og fastansatte
  • Kan skabe struktur, overblik og sammenhæng i en organisation med mange aktører
  • Er en tydelig repræsentant for distriktet i samarbejde med interne og eksterne partnere
Du har lyst til at se tingene udfolde sig i virkeligheden. Deltagelse i planlagte aktiviteter sammen med distriktets frivillige soldater opfatter du som naturligt og relevant. Du er derfor heller ikke bange for selv at tage fat og løse praktiske opgaver. Du anerkender, at samarbejde med både faste og frivillige er en forudsætning for succes i din stilling og kun som holdspiller skaber vi effekt på den lange bane.

Derudover er du i stand til selvstændigt at arbejde ud fra en retning og hensigt. Det du ikke ved, spørger du om og kommer på den måde godt videre med opgaverne.

Du har lyst til at udvikle dig, og du værdsætter løbende kompetenceudvikling. Det du ikke ved på forhånd, er du parat til at lære undervejs. Enten ”on-the-job” eller gennem uddannelse.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejde med Hjemmeværnet og/eller andre frivillige organisationer, rekruttering, digital markedsføring samt er god til mundtlig og skriftlig kommunikation.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Kratbjerg, Fredensborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschefen, major Anders Buus, ved distriktet på tlf. 4172 9710.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse start august 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, Kratbjerg, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5ea7ce85-c315-4a0d-a79a-6c3687778d91

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet