BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som våbenmekanikker og næstkommanderende ved Hjemmeværnets Vedligeholdelseselement Øst bliver hermed slået op.
Om os
Vedligeholdelseselement Øst er organiseret i Hjemmeværnset Vedligeholdelsesstøtteenhed under Hjemmeværnskommandoens logistikafdeling og har til huse på Brødeskov kaserne.
Elementet består af en leder og en næstkommanderende og tre våbenmekanikkere.
Om stillingen
Leder og næstkommanderende indgår på lige fod i elementets opgaver og deltager på våbeneftersyn i hele Østdanmark.
Ud over tjenesten på værkstedet består stillingen af mange aftener med våben- og materieleftersyn samt støtte i forbindelse med førstegangsskydning og skydning i skydeterræn. Da det er en støtte til Hjemmeværnets frivillige, foregår dette udenfor normal arbejdstid og ofte i weekends.
Du vil som næstkommanderende for Vedligeholdeseselement Øst også blive ansvarlig for at drifte beholdning og lager DK for elementet.
Om dig
Du skal
- Have gennemført korporalsuddannelse
- Være uddannet våbenmekanikker
- Have intendanturuddannelse
- Have erfaring med Hjemmeværnet og have forståelse for hjemmeværnets frivillige
- Have erfaring med SAP DeMars,
- Have de relevante DeMarsuddannelser herunder lagerbeholdning.
- Kunne vejlede og undervise i vedligeholdelse af de i Hjemmeværnet forekommende våben.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Brødeskov.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Mark Birkedal på telefon 29 77 90 86 eller på mail HJK-LOG-VSCH@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 7. juli 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, Kratbjerg , 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073460