BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du passioneret for at skabe stærke fællesskaber gennem naturen og formidle den til børn i alderen 6-12 år? Fredensborg Skole søger en engageret, pædagogisk naturvejleder til at opbygge og etablere 'Det grønne Hjerterum', et outdoor-rum, der venter på at blive taget i brug af en person som dig. Med støtte fra Nordea-Fonden har vi skabt en lokal naturstation til vores SFO med plads til udforskning og læring, og vi leder efter den rette kandidat til at bringe dette projekt til live.
Formålet med Det Grønne Hjerterum
Vi har en ambition om at løfte vores børns læring- og udfoldelsesmuligheder ved at integrere naturen som en aktiv del af deres hverdag. Dette initiativ afspejler en national dagsorden, der sigter mod at inspirere vores børn samtidig med, at vi ønsker at engagere vores medarbejdere i denne spændende bevægelse. Vi tror på, at du kan guide og motivere både børn og voksne inden for dette område.
Om stillingen
Vi tilbyder i første omgang en projektansættelse på et år med en ugentlig arbejdstid på 25 timer fordelt på 5 arbejdsdage i eftermiddagstimerne, placeret i vores SFO I og II. Fredensborg Skole har succes med lignende initiativ, nemlig vores udeskole for 0.-5. årgang, der i dag kører på 10. år. Det grønne hjerterum er placeret på vores SFO I, centralt beliggende i Fredensborg, tæt på vores indskolingsafdeling 0.-5. årgang. Som en del af personalet vil du være en kollega, der arbejder side om side med børnene, men med en særlig rolle i at berige både børn og voksne gennem dine kompetencer. Du vil have mulighed for at præge indretningen af det grønne hjerterum og tilrettelægge aktiviteter.
En attraktiv stilling med mulighed for:
- At motivere og inspirere børn gennem dine unikke kompetencer indenfor naturvejledning.
- At engagere kolleger, der også brænder for at gøre en forskel for vores børn.
- Stor indflydelse på indretningen af ny naturstation, som du vil være med til at realisere.
- At styrke dine kollegers pædagogiske tilgange ved at integrere naturbaseret læring.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor skole og SFO konstant udforsker nye samarbejdsformer.
Forventninger til dig:
Vi håber, at du vil være med til at invitere dine kommende kolleger ind i dette fællesskab og sidemandsoplære vores pædagogiske personale. Og vi tror på, at du med nogle af de følgende kompetencer kan være med til at virkeliggøre vores drøm og ambition:
- Pædagogisk baggrund med erfaring i undervisning eller målrettet pædagogisk arbejde.
- Uddannet naturvejleder
- Projektleder erfaring i opbygning af nye formidlingsformater
- Stærke formidling- og kommunikationsevner til at engagere både børn og voksne.
- Ekspertise inden for naturbaseret undervisning og udendørsaktiviteter.
- Evne til at skabe inkluderende læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed.
Ansøgning Stillingen søges via http://www.fredensborg.dk/forside/job
Tiltrædelse pr. 1. marts 2024. Ansøgningsfrist torsdag den 18. januar 2024. Samtaler afholdes tirsdag den 23. januar i tidsrummet kl. 14:00 - 17:00. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved spørgsmål kontakt daglig leder, Michael Svarrer på 24481483 eller skoleleder Susanne Bremer Nielsen på 41906486.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Benediktevej 33, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959273