BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en leder til videreudvikling af den onkologiske og palliative sygepleje i vores integrerede ambulatorie og sengeafsnit. Vi ønsker os en erfaren og anerkendende leder, som vi kan ”mærke”. En leder med et menneskeligt ansigt og et stort overblik.
Vi er en stor personalegruppe, hvoraf flere har været ansat i afdelingen i mange år. Vi har selv godt fat på specialet og ønsker din hjælp til, at der til stadighed bygges videre på sygeplejefagligheden. Dels gennem undervisning og dels gennem faglig sparring og refleksion. Du behøver ikke at have onkologisk / palliativ erfaring, selvom det vil være en fordel.
Vores afdeling er velfungerende. Der er en høj trivsel, lavt sygefravær og en lav personaleomsætning. Den høje grad af stabilitet og faglighed har givet os gode forudsætninger for at afvikle den daglig drift i en fornuftig balance med udvikling af sygeplejen og de samlede behandlingstilbud til vores patienter. Som vores oversygeplejerske får du en nøglerolle i at bevare og værne om dette arbejdsmiljø i tæt samarbejde med personalet og resten af ledergruppen.
Som personalegruppe værdsætter vi en leder, der trives med at uddelegere ansvar og har en vis risikovillighed (rum til at fejle), når nye ting prøves af. Vi kaster os nemlig gerne ud i nye veje for at blive klogere på og bedre til at styrke vores faglighed omkring kerneydelsen. Men det vigtigste er, at du er en leder med stort overblik og som kan hjælpe med, at der er balance i de daglige opgaver. Vores erfaring er, at du får de bedste forudsætninger for at lykkedes med denne opgave, hvis du er synlig dvs. til stede i hverdagen og lytter, inddrager og sparrer med os.
Om stillingen:
Som oversygeplejerske har du ansvaret for drift og økonomi i både onkologisk ambulatorie, sengeafsnit og den kliniske forskningsenhed og har personaleledelse for de 40 tilknyttede sygeplejersker, SSA og servicemedarbejdere.
Du har et tæt samarbejde med afsnittets kliniske vejleder, implementerings- og forbedringsspecialist, andre faggrupper (fx fysioterapeut, diætist, socialrådgiver) og indgår i en tværfaglig teamledelse med to ledende overlæger. Endvidere er der et tæt samarbejde med teamledelsen på Palliativ enhed, der geografisk er placeret på Frederikssund. Teamledelsen refererer til afdelingsledelsen.
Der er mange gode kræfter i afdelingen, der til dagligt understøtter de opgaver, du som oversygeplejerske får det overordnede ansvar for. Som eksempel kan nævnes sygeplejersker med funktionsansvar indenfor de forskellige onkologiske fagområder (bryst, lunge og tarmkræft), vagtplanlægning, studerende, palliation mv. På den vis skaber vi balance i og hjælp til de mange opgaver, du som oversygeplejerske skal varetage. Dette for at understøtte din trivsel.
Om afdelingen:
Onkologisk Afdeling er en af Region Hovedstadens tre onkologiske afdelinger. Vi varetager den medicinske behandling og pleje af onkologiske og palliative patienter i Nordsjælland primært med bryst-, lunge- samt mavetarmkræft. Dette i såvel ambulant som indlagt regi. I onkologisk ambulatorie møder dagligt ca. 70 patienter til henholdsvis kemobehandling og kontrol indenfor de nævnte områder. Ambulatoriet driftes i tæt samarbejde med det onkologiske sengeafsnit med 16 senge, hvor mange patienterne indlægges med henblik på stabilisering og lindring.
Spørger du vores patienter om afdelingen, vil de fleste sige, at der er en dejlig atmosfære og dygtige personaler, der står klar til at hjælpe og har overskud til et smil og en uddybende snak om deres situation. Mange af dem er kommet i afdelingen over flere år, da de er alvorligt syge og har brug for støtte, omsorg og kompleks sygepleje. Vi gør derfor noget ud af at danne tætte men professionelle relationer til dem. Det er både givende og krævende og forudsætter, at vi hjælpes ad med at balancere de hensyn og følelser, der uvægerligt følger med.
Kontaktoplysninger:
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Lene Vibe Høyer på telefon: 23 67 68 87 / Mail: Lene.vibe.hoeyer.01@regionh.dk eller TR Anette Kolby på mail: anette.kolby@regionh.dk
Ansøgningsfrist torsdag d. 10. august 2023 kl. 12.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250681&DepartmentId=18834&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878134