Pædagog eller pædagisk assistent til Østervejs Børnehus - vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af vores hyggelige, nærværende og lille hus, så siger vi velkommen til Østervejs Børnehus.

Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent til vores vuggestuegruppe. Stillingen er på  32-37 timer. 

Vi er en del af Børnehusene Fredensborg, som du kan læse mere om her

I Østervejs Børnehus møder du 50 skønne børn, ni dygtige kolleger og en daglig leder. Vi er et børnehus med masser af nærvær og faglighed. Huset er delt op i to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe. Vi nyder at have et udeområde med boldbane, legepladser og grønne arealer. Vi tager ofte på tur i det lokale nærområde, der giver gode muligheder for natur- og kulturoplevelser.

Et nærværende læringsmiljø i børnehøjde

Vi søger dig, der kan følge børnenes spor, og som vil være med til at skabe et trygt og nærværende læringsmiljø i børnehøjde.

Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan, hvor læring integreres i de daglige rutiner. Derudover arbejder vi med grundprincipperne fra ’Fri for Mobberi’, som vi kalder ’Bedre venner’, ligesom vi er meget opmærksomme på sprog, dialogisk læsning og den nærværende samtale.

Som pædagog hos os er du med til at skabe læringsmuligheder og stærke læringsmiljøer for børnene hen over hele dagen. Vi følger børnenes spor, så vi kan være med til at understøtte deres udvikling, dannelse, trivsel og læring.

Du får dygtige kolleger, som har et godt fagligt fundament. Vi har en høj arbejdsmoral, og det er vigtigt for os, at vores faglighed bliver sat i spil. Udover ugentlige stuemøder mødes vi hver måned i læringsfællesskaber på tværs af stuerne for at reflektere over egen praksis i hverdagen. Vi har personalemøder en gang om måneden. Vi arbejder med ”Skema til handling”, som er et værktøj i vores arbejde med refleksion, planlægning og evaluering af egen praksis.

Vi søger dig, der:

  • er uddannet pædagog/pædagogisk assistent
  • kan bevare overblikket og arbejde struktureret, så du skaber en tydelig hverdagsstruktur for børnene
  • er omstillingsparat og glæder dig til at være et sted, hvor vi løbende tilpasser læringsmiljøerne ud fra børnenes behov
  • møder børnene med en legende tilgang og kan danne nære relationer til det enkelte barn, samt forstår vigtigheden af et godt forældresamarbejde
  • er med til forsat at implementere og arbejde ud fra den styrkede pædagogiske læreplan.

Vil du vide mere? 

Vi håber, at vi har vakt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den daglige leder Maiken Andersen på tlf. 22 24 98 48.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende. Løn - og ansættelsesvilkår forhandles iht. gældende overenskomst, dine kompetencer og erfaring.

Opstart er den 1. august 2023 eller hurtigst muligt.  Ansøgningsfrist er torsdag den 5. juli 2023 kl. 10..00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Kommune, Østervej, 1A, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/paedagog-eller-paedagisk-assistent-til-ostervejs-bornehus-vuggestue/9vzdzl/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet