Pædagog til skole og SFO med fokus på dannelse, udeliv og børns trivsel

dato

Brænder du for relationsarbejde, og vil du være med til at gøre en forskel for børns hverdag? Så er du måske vores nye kollega.
Fredensborg Skole og SFO søger en pædagog til en kombinationsstilling, hvor dannelse, udeliv og bevægelse vægtes højt. Vi leder efter en fagligt stærk, omsorgsfuld og fleksibel pædagog, der har lyst til at tage aktiv del i skolens og SFO’ens hverdag – både i klassefællesskabet og i det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov.

Hvem er vi?
Fredensborg Skole, afdeling Benediktevej, er en skole med stærke fællesskaber og fokus på trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores SFO, Lundely, rummer børn fra 0.-3. klasse og ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og med egen matrikel tæt på skolen. Både skole og SFO ser frem til at byde en ny kollega velkommen til et stærkt kollegialt fællesskab.

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling fordelt mellem skole og SFO. Du vil indgå i skolens hverdag som en vigtig del af klasseteams fx som pædagogisk understøttelse i undervisningen, som ressourceperson omkring enkelte elever, og som en central aktør i arbejdet med læringsmiljøer og klassefællesskaber. Vi har brug for en kollega, der:

· har lyst og mod på at arbejde med børn, som har brug for en tydelig, nærværende og vedholdende voksen.
· er fleksibel og nysgerrig på forskellige roller i skolens og SFO’ens dagligdag.
· ser relationer og samarbejde som kernen i det pædagogiske arbejde.
I SFO’en bliver du en del af en energisk og kreativ personalegruppe. Du skal være med til at udvikle og gennemføre aktiviteter, som engagerer børnene og styrker deres relationer og trivsel.

Vi søger en pædagog, som:
· har erfaring med eller interesse for trivselsarbejde og inklusion i skoleregi.
· kan skabe trygge og strukturerede rammer i både undervisning og fritid.
· er initiativrig, selvstændig og samarbejdsorienteret.
· har lyst til at være en aktiv del af både skole og SFO.
· møder børnene med anerkendelse, tydelighed og engagement.

Vi tilbyder:
· en spændende og alsidig hverdag med stor variation i opgaverne.
· et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og godt humør.
· mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egne opgaver.
· en ledelse, der bakker op og værdsætter tydelig pædagogisk retning.

Praktisk:
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1/1-2026 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfrist: 24/11 2025
Samtaler forventes afholdt: 26/11 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Clara Redemann Jensen (AKT-koordinator) på 21 15 92 02 eller Michael Svarrer (Daglig leder på Lundely SFO) på 24 48 14 83

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

0. - 3. kl. Lundely SFO, N.W. Gadesvej, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e4b9bc04-393f-465e-bdc0-04f5adb63bbc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet