Pædagog til vuggestue i naturskønne omgivelser søges

dato

Vuggestuepædagog søges – Vi søger dig der kan følge børnenes spor og skabe et trygt læringsmiljø i børnehøjde.

Vi søger en pædagog 37 timer om ugen. Vi er fleksible og åbne for at tilpasse timetal efter dit behov. Stillingen er ledig fra den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi er en del af Børnehusene Fredensborg, som du kan læse mere om her.

Vil du være med til at skabe tryghed og nærvær for de korteste ben i byen? Og vil du være en del af en vuggestue i naturskønne omgivelser og en spændende udvikling?
”Her vægter vi tid til omsorg og nærvær – også når der er travlt. Vi tror nemlig på, at trygge børn lærer mere”, fortæller daglig leder Kristine Jørgensen.

Velkommen til Vuggestuen Paddehatten.
Vi er placeret i smukke, grønne omgivelser, som vi flittigt benytter os af. Vi bruger selvfølgelig de flotte omkringliggende områder og tager afsted på ture på vores el-ladcykler til skoven, til slottet eller lignende. Vi har gode lyse lokaler indenfor og indretter de fysiske rammer, så vi har de bedst mulige læringsmiljøer.

Du får 16 dygtige kollegaer, der hver dag står på tæer for at give alle børn de bedste udviklings- og deltagelsesmuligheder via vores læringsmiljøer. På nuværende tidspunkt er der 45 børn i Paddehatten, fordelt på 5 stuer.

Vuggestue med tid til glade børn
Her er vi realistiske med, hvad vi kan nå – vores førsteprioritet er altid børnene. Vi har en legende tilgang og tror på, at rutiner og genkendelighed skaber de bedste rammer for vores børn.

”Når du møder ind om morgenen, bliver du mødt af kram fra alle stuens børn – jeg tror ikke, der er en bedre måde at starte dagen på”, slutter Kristine med et smil.

Pædagog med ben i næsen
Vi har fokus på den faglige refleksion. Når børnene sover middagslur, holder vi møder, både stuevis og på tværs af huset, hvor alle er med til at sætte den pædagogiske retning.
Udover de ugentlige stuemøder mødes vi hver måned til strategimøde fra kl. 17-19, hvor vi arbejder, ud fra Børnehusene Fredensborgs fælles Strategiplan, med refleksion, evaluering og ”Skema til handling”. Se Strategiplanen på vores hjemmeside.

Vi søger dig der:

  • er tydelig i din kommunikation, er samarbejdsdygtig, fagligt velfunderet og nysgerrig
  • har viden om eller interesse for at arbejde med udvikling af evalueringskultur
  • ikke er konfliktsky – her skal være plads til alle og til at sige fra, hvis man er uenig i noget
  • er struktureret og kan tage initiativ til og gennemføre aktiviteter for din stue og institutionen.
  • kan være nyuddannet pædagog eller kan have erfaring og er klar til at prøve nyt
”Hvis du er en voksen, der smiler, viser varme, vil aldersgruppen, vil udvikling og er nysgerrig på faglighed og klar til at udvikle egne kompetencer, så skal du søge en stilling hos os”, slutter Kristine.

Vil du vide mere?
Vi håber, at vi har vakt din interesse. Har du spørgsmål eller ønsker at blive vist rundt i huset, møde de voksne og børnene, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kristine Jørgensen på tlf. 26 24 45 48. Du kan selvfølgelig også se mere om Paddehatten på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist:
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring.

Ansøgningsfrist
Fredag den 28. november kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler
Holdes løbende og senest i uge 48

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Paddehatten, Lystholm, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1cb6d82b-8394-4ad6-8a55-ae91ee167d0c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet