Pædagogisk medarbejder til Lindegårdens engagerede specialteams

dato

Vi søger pædagogisk kompetente medarbejdere - med hjertet på rette sted - til Lindegårdens specialteams

Vil du være en del af det aktive og gode liv på Lindegården, hvor udgangspunktet er ”Du kan mere end du tror”?

Lindegården består af 3 tilbud: Ét botilbud, ét aktivitets- og dagtilbud samt 3 bofællesskaber.

Lige nu søger vi ansvarsbevidste og fleksible medarbejdere til vores specialeteams, hvor beboerne har brug for 1:1 støtte. Beboerne er ikke udadreagerende, og lider af forskellige problematikker, fx epilepsi. Der er hovedsagelig tale om vagter i eftermiddags- og aftentimer, samt i weekenderne. Stillingerne giver mulighed for ”lange vagter”. Der er tale om faste stillinger på 30 – 37 timer/ugentlig.

Hvis du er i tvivl om jobbet er noget for dig, kan vi tilbyde en kort ”besøgsdag”, hvor du introduceres til borgergruppen, arbejdsopgaver, den faglige tilgang og hvad det vil sige, at være en del af ”Familien” Lindegården.

Om os
Målgruppen i Botilbuddet er voksne udviklingshæmmede med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne har low arousel, har ikke noget verbalt sprog, én er gående og én er kørestolsbruger og for begge gælder, at de er udviklingshæmmet. Begge beboere har godt humør og der arbejdes med ”det gode liv” i form af kommunikation, socialisering, samt diverse aktiviteter i og udenfor Lindegården. Personlig pleje, medicingivning og aktiviteter hører naturligt til hverdagen.

Lindegården er et pædagogisk botilbud, hvor vi grundlæggende arbejder med sanseintegration, sansestimulation og sundhedspædagogik med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Vi prioriterer det gode pårørende samarbejde. De basale behov er i højsædet og det er vigtigt at skabe trygge og hjemlige rammer, med udgangspunkt i den enkelte borger. Vi gør en dyd ud af at fejre traditioner og bruger i øvrigt enhver anledning til at ”holde fest”.

Arbejdsopgaverne er mangeartede, dog altid med fokus og udgangspunkt i vores kerneopgave. Foruden ansvaret og opgaverne med den specifikke beboer, er der også tidspunkter, hvor man indgår i opgaverne med de øvrige 11 beboere i huset. På Botilbuddet bor i alt 36 borgere, som er delt op i 3 huse med 12 i hver.

Vi sætter faglighed højt! Der vil være 3 introduktionsvagter og undervisning i Lindegården Faglige Grundlag, som beskriver faglige værdier, metoder og tilgange i arbejdet.

Om dig
Vi forventer, at du er uddannet indenfor det pædagogiske område eller andet indenfor det sociale eller sundhedsfaglige område og gerne med erfaring indenfor målgruppen. Det er vigtigt, at du evner nonverbal kommunikation, har engagement og empati for beboerne, har etikken i orden, samt udviser loyalitet. Der er et godt samarbejde med pårørende og i de specifikke team omkring beboerne. Vi lægger vægt på skriftlige egenskaber, herunder indsigt og evne i dokumentationsarbejde. Ligeledes er det vigtigt, at du kan skabe overblik, herunder at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne mestre alene arbejde. Endelig er humoristisk sans en væsentlig værdi, som vægtes højt.

Vi kan til gengæld tilbyde fantastiske beboere, en arbejdsplads med fokus på faglighed og læringsmiljø, engagerede kolleger og stor indflydelse på optimering af arbejdsgange.

Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk

Kørekort er nødvendigt og det forventes at du kører vores handicapbusser til ugentlige aktiviteter ”ud af huset”.

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 17. juni 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 25 og 26.

Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Jan Kruse på telefon 24 77 42 32 eller centerleder Helle Petersen på telefon 40 70 99

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Lindegården - Botilbud - Hus 1, Lindelyvej, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0adb71e3-c288-4d01-a0b1-ac6cb1768f36

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet