BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger vikarer - med hjertet på rette sted - til ”Familien” Lindegårdens specialteams
Vil du være en del af det aktive og gode liv på Lindegården, hvor udgangspunktet er ”Du kan mere end du tror”?
Lindegården består af 3 tilbud: Ét botilbud, ét aktivitets- og dagtilbud og 3 bofællesskaber.
Lige nu søger vi ansvarsbevidste og fleksible vikarer til vores specialteams, hvor borgerne har brug for 1:1 støtte i dagtimerne. Borgerne er ikke udadreagerende, men er mobile, og lider af forskellige problematikker, fx epilepsi, RETT syndrom, Cerebral Parese og autismespektrum forstyrrelser. Borgerne er aktive og de bruger naturen og fysikken i dagligdagen.
Vi har brug for vikarer, både i botilbuddet og i aktivitets- og dagtilbuddet, der kan dække morgen og aften, både hverdage og i weekender. Der er mulighed for både korte og lange vagter, samt få og mange vagter.
Hvis du er i tvivl om jobbet er noget for dig, kan vi tilbyde en kort ”besøgsdag”, hvor du introduceres til borgergruppen, arbejdsopgaver, den faglige tilgang og hvad det vil sige, at være en del af ”Familien” Lindegården.
Om os
Målgruppen i Botilbuddet og dagtilbuddet er voksne udviklingshæmmede med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne i specialteamsne varierer i alder, sprog og mobilitet, men fælles for alle borgere er, at de – næsten altid – har godt humør og er livsbekræftende at arbejde med. Det er et pædagogisk botilbud, hvor vi grundlæggende arbejder med sanseintegration, sansestimulation og sundhedspædagogik med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Vi prioriterer det gode pårørende samarbejde. Lige nu er vi i proces med at introducere LA2 i alle afdelinger. De basale behov er i højsædet og det er vigtigt at skabe trygge og hjemlige rammer, med udgangspunkt i den enkelte borger. Vi gør en dyd ud af at fejre traditioner og bruger i øvrigt enhver anledning til at ”holde fest”.
Arbejdsopgaverne er mangeartede, dog altid med fokus og udgangspunkt i vores kerneopgave. På Botilbuddet bor i alt 36 borgere, som er delt op i 3 huse med 12 i hver.
Vi sætter faglighed højt! Der vil være 3 introduktionsvagter og undervisning i Lindegårdens Faglige Grundlag, som beskriver faglige værdier, metoder og tilgange i arbejdet.
Om dig
Vi forventer, at du har erfaring eller har stor nysgerrighed indenfor det pædagogiske område og aktivt bidrager med din medmenneskelig i hverdagen. Det er vigtigt, at du besidder ro og kan holde hovedet koldt i akutte situationer. Vi lægger vægt på det gode pårørendesamarbejde, samt skriftlige egenskaber, herunder indsigt og evne i dokumentationsarbejde. Ligeledes er det vigtigt, at du kan skabe overblik, herunder at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne mestre alene arbejde. Endelig er humoristisk sans en væsentlig værdi, som vægtes højt.
Vi kan til gengæld tilbyde fantastiske borgere, en arbejdsplads med fokus på faglighed og læringsmiljø, engagerede kolleger og stor indflydelse på optimering af arbejdsgange. Og lønnen er OK.
Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk
Løn i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 24. november 2023 kl. 12.00. Samtaler finder sted løbende.
Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Johan Aagaard Banach på telefon 29 29 46 07, afdelingsleder Lise-Lotte Stricker på telefon 50 83 63 57 eller afdelingsleder Daniel Prior på telefon 23 44 65 77.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Lindelyvej 6, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940626