BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skab tryghed, og vær med til at sætte retningen for børnenes udvikling i Vuggestuen Paddehatten, Lystholm 14, 3480 Fredensborg.
Vi søger efter dig, der kan følge børnenes spor og skabe et trygt læringsmiljø i børnehøjde.
Vil du være med til at skabe tryghed og nærvær for de korteste ben i byen? Og vil du være en del af en vuggestue i naturskønne omgivelser og en spændende udvikling?
”Her vægter vi tid til omsorg og nærvær – også når der er travlt. Vi tror nemlig på, at trygge børn lærer mere”, fortæller daglig leder Kristine Jørgensen.
Velkommen til Vuggestuen Paddehatten
Vi er en del af Børnehusene Fredensborg. Vi er placeret i smukke, grønne omgivelser, som vi flittigt benytter os af. Vi tager afsted på ture på vores el-ladcykler til skoven, til slottet eller lignende. Vi har gode lyse lokaler indenfor og indretter de fysiske rammer, så vi har de bedst mulige læringsmiljøer.
Du får 16 dygtige kollegaer, der hver dag står på tæer for at give alle børn de bedste udviklings- og deltagelsesmuligheder via vores læringsmiljøer. På nuværende tidspunkt er der 52 børn i Paddehatten.
Vuggestue med tid til glade børn
Her er vi realistiske med, hvad vi kan nå – vores første prioritet er altid børnene. Vi har en legende tilgang og tror på, at rutiner og genkendelighed skaber de bedste rammer for vores børn.
”Når du møder ind om morgenen, bliver du mødt af kram fra alle stuens børn – jeg tror ikke, der er en bedre måde at starte dagen på”, fortæller Kristine med et smil.
Pædagog med ben i næsen
Vi har fokus på den faglige refleksion. Når børnene sover middagslur, holder vi møder, både stuevis og på tværs af huset, hvor alle er med til at sætte den pædagogiske retning.
Vi søger dig der:
- er tydelig i din kommunikation, er samarbejdsdygtig, fagligt velfunderet og nysgerrig
- har viden om eller interesse for at arbejde med udvikling af evalueringskultur
- ikke er konfliktsky – her skal være plads til alle og til at sige fra, hvis man er uenig i noget
- er struktureret og kan tage initiativ til og gennemføre aktiviteter for din stue og institutionen.
- kan være nyuddannet pædagog eller kan have erfaring og er klar til at prøve nyt
”Hvis du er en voksen, der smiler, viser varme, vil aldersgruppen, vil udvikling og er nysgerrig på faglighed og klar til at udvikle egne kompetencer, så skal du søge en stilling hos os”, slutter Kristine.
Er du vores nye kollega?
Stillingen er ledig fra den 1. august 2024, så søg hellere i dag end i morgen og send den via Fredensborg Kommunes hjemmeside.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kristine Jørgensen på tlf. 26 24 45 48. Du kan læse mere om Paddehatten Vuggestue på https://bornehusene-fredensborg.fredensborg.dk .
Ansøgningsfrist: 18. juni kl. 9.00 - Vi holder ansættelsessamtaler løbende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (20-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Lystholm, 14, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062933