BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en passioneret og dygtig projektleder med specialisering i bæredygtighed og stor viden indenfor livscyklusvurderinger til at vores grønne team.
Velkommen til det grønne team i Koncernindkøb, Region Hovedstaden. I Koncernindkøb faciliterer vi og sætter rammerne for størstedelen af de i alt 17 mia. DKK. der årligt købes ind for til hospitalerne i hovedstadsområdet. Forbruget fordeler sig på alle hospitalsprodukter, services og tjenesteydelser.
Vi arbejder for at fremme bæredygtighed og har brug for en ny kollega, der kan bidrage til at vurdere miljømæssige konsekvenser i vores produkter og processer. Du har nu mulighed for at blive en del af vores team og være med til at sikre, at vi fortsat arbejder internationalt i front med den grønne omstilling i sundhedsvæsenet. Vi er i gang med at skabe radikale nye tilgange til miljøvurderinger af indkøb og data science projekter, og vil gerne have dig med på rejsen.
Det grønne team:
I det grønne team er vi 8 kollegaer dedikeret til den grønne omstilling, og nu søger vi yderligere én projektledere. Vi er en del af en organisation med 45.000 kollegaer, der i driften og administrationen sammen løser og understøtter opgaven med at behandle patienter hver eneste dag på hospitalerne. Men driften af denne vigtige opgave sætter et for stort miljø- og klimaaftryk, og det forpligter til ansvar.
Derfor er vores klare formål at omstille indkøb og forbrug, så vi hurtigst muligt overgår til en bæredygtig hospitalsdrift.
Vores virkemidler til at løfte denne opgave er indkøbene på over 17 mia. DKK/årligt samt en strategisk tilgang igennem datadrevet analyser. Vores arbejde med at reducere den store miljø- og klimabelastning fra scope 3-området er netop metodemæssigt rammesat igennem vores klimastyringsmodel. Klimastyringsmodellen er vores databaserede og strategiske værktøj til at udvælge, udføre og monitorere på de rette effektgivende indsatser. Miljømæssigt har vi fokus på fire pejlemærker for omstillingen: toksicitet, biodiversitet, ressourcer og klima. Konkret laver vi eksempelvis indsatser, hvor vi reducerer forbruget, overgår fra engangs- til flergangs produkter samt indkøber mere holdbare og miljøvenlige produkter.
Bæredygtig projektleder:
I denne stilling søger vi en inspirerende og visionær profil, der vil spille en afgørende rolle i vores organisations udvikling og understøtte vores kollegaer med grønne data til større omstillings initiativer.
Derfor skal du synes at det er fedt at arbejde med miljødata, Excel er din gode ven, du nærer en stærk interesse for den grønne omstilling og ønsker et job, der har en stræk formålsmæssig karakter. Du har tidligere arbejdet med projektarbejde og har evnen til at formidle data på en måde, der fremmer forandringer i en kompleks organisation. Du har erfaring med at udføre miljø- og klimaberegninger, anvende Excel-baserede modeller og ideelt set har du også kendskab til Livscyklusvurderinger og udarbejdelse af klimaregnskaber. Det vil være en fordel, hvis du er bekendt med Exiobase.
Dine arbejdsopgaver bliver at:
- Bidrage til at skalere og implementere vores klimastyringsmodel og dataflowsmodeller på tværs af vores hospitals netværk. Dette inkluderer arbejdet med livscyklusvurderinger ved hjælp af værktøjerne Ecoinvent (SimaPro) og Exiobase.
- Udføre miljømæssige vurderinger og identificere hotspots i vores værdiklæde og forbrugsområder ved at anvende emissionsfaktorer.
- Yde rådgivning eller undervis klinikere, bæredygtighedskonsulenter eller projektledere for innovationsprojekter om bæredygtighed
- Nørde Livscyklusanalyser på tværs af vores mange forskellige forbrugsområder.
- Bidrage til at definere den faglige retning for det danske sundhedsvæsen med fokus på genbrug, genanvendelse, og udvikle metoder til at monitorere og rapportere på alle de planetære grænser.
- Udforme en visionær udviklingsplan for Klimastyringsmodellen og dens samspil med data fra vores leverandører, så vi går mod automatisk monitorering af scope 3 i sundhedsvæsnet.
- Opsætning af excel-modeller og Power-Bi visninger til håndterings af vores klimadata.
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse inden for miljø eller bæredygtighed, eller har anden erfaring med Livscyklusvurderinger, Greenhouse Gas Protocol og Exiobase. Vi forestiller os at du er en hybrid generalist, men som kan gå i dybden med at bygge excel-værktøjer og passende LCA-processer, men også have sans for hvordan LCA kan berige organisationen med en klog strategisk retning for omstillingen.
- Dyb faglighed indenfor et eller flere emner: Cirkulær økonomi, produkt/service-systemer, forandringsledelse, CSR, genanvendelse, produktionsmetoder, miljøvurderinger. Erfaring med projektledelse af både korte og længerevarende projekter. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med at drive agile og iterative projektprocesser og samtidig godt funderet i de klassiske projektledelsesmetoder.
- Analytisk og dygtig til at sætte dig ind i nyt stof samt formidle komplekse emner sikkert til dine interessenter.
- Erfaring med klimarapportering, ESG, SBTi.
Du bliver en del af Danmarks førende og største indkøbsafdelinger med ca. 74 andre kollegaer, som arbejder dedikeret med kategoristrategi, udbud, indkøb, kontraktstyring, dataanalyser, grønne indkøb, jura, innovative indkøb, værdibaserede indkøb, grøn omstilling og andre indkøbsrelaterede opgaver. Med vores grønne teams placering i indkøbsafdelingen er vi tæt på forbrugsområdet og kan skabe effektive og langvarige forandringer
Vi sætter trivsel meget højt, og du bliver en del af et engageret og ambitiøst team, som brænder for at skabe en grøn omstilling i vores sundhedsvæsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause. Vi har flekstid, og du får primær arbejdsplads på Regionsgården i Hillerød med mulighed for at arbejde to dage hjemmefra eller fra vores flyverarbejdspladser på vores kontor på Blegdamsvej overfor Rigshospitalet.
For enden af vores gang har vi træningsrum med maskiner, holdtræning samt badefaciliteter. Og selvfølgelig har vi også frisk og økologisk frugt dagligt samt god kaffe. Endelig har vi også en stor og smuk skov som baghave, som vi har stor glæde af til gåture og løb.
Som grøn konsulent hos Region Hovedstaden tilbyder vi et udviklende job med stor indflydelse og central nøglefunktion i den grønne omstilling. Her er der mulighed for gode arbejdsvilkår der giver de helt rigtige rammer for en livslang karriere samtidig med at din dagligdag fungerer. Her får du en arbejdsplads hvor fagligheden er høj og du har plads til at udvikle dig.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte chefkonsulent Rasmus Nielsen på tlf.: 92 43 45 62
Ansøgningsfrist:
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante bilag via link i annoncen. Ansøgningsfristen er d. 6 august 2023 kl. 24.00.
Første samtale vil være 10. eller 11. august og anden samtale senest 16. august. Vi sigter mod at lukke processen i august, og ønsker stillingerne besat hurtigst mulig.
Læs mere:
https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Klima-og-miljoe/groenne-og-ansvarlige-hospitaler/om-groenne-og-ansvarlige-hospitaler/Sider/default.aspx
https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/groenne-og-ansvarlige-hospitaler/paa-vej-mod-baeredygtige-indkoeb/Sider/Saadan-arbejder-vi-med-baeredygtige-indkoeb.aspx
https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Klima-og-miljoe/groenne-og-ansvarlige-hospitaler/paa-vej-mod-baeredygtige-indkoeb/Sider/Klimastyringsmodellen.aspx
https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/groenne-og-ansvarlige-hospitaler/Sider/den-groenne-cirkel.aspx
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250476&DepartmentId=11973&MediaId=4724&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865107