Respiratorisk hjælper søges til mand i Kokkedal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du frisk på at arbejde som respiratorisk hjælper, er du fleksibel? Så læs meget gerne videre – for så mangler vi netop dig! 

Om jobbet: 

Arbejdet består i at hjælpe en 53-årig mand, der efter en blodprop nu er lam i det meste af kroppen, og får hjælp af en respirator til at trække vejret. Han har brug for dig, der vil være hans hjælper og give ham livskvalitet og praktisk hjælp. Han bor 1,5 km fra stationen. Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive oplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Se tubeskift 

Se sugning 

Arbejdstid 

Der vil være 36 timer om ugen. De kan ligge i dagvagt: kl.08.00- 20.00. og vågne nattevagter: kl. 20.00-08.00, hverdage såvel som weekend. Timer kan evt. deles mellem to hjælpere. Ligesom dine kolleger på holdet er du fleksibel, da I skal dække ind for hinanden ved sygdom og ferier.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/135164

Via e-mail: ap@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5799092

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet