Social- og sundhedsassistent med fokus på relationer og fælleskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du social-og sundhedsassistent og har fokus på sociale fællesskaber og er god til relationsdannelse? Så kom til Følstruphusene i Nødebo, hvor vi søger en dygtig SSA.

Følstruphusene danner rammen om 59 borgeres hjem og liv. Der er seks huse med hvert sit særpræg og borgergruppe. Fælles for alle er, at borgerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, bor i egne lejligheder med fælles stue og køkken, og har derfor mulighed for at vælge fællesskabet til og fra.

Hvem er vi?
Vi er en organisation, der vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vores mål er, at borgerne oplever en hverdag med selvbestemmelse og selvhjulpenhed, og mulighed for at føre et sundt og aktivt liv i fællesskab med andre. En del af borgerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Velfærdsteknologiske løsninger er centrale i dette arbejde. Vi har fx IBG skærme, som bidrager til forudsigelighed og selvstændighed for borgerne. Også værktøjer som BoardMaker, MemoAssist og IBG ofte er i brug og bidrager til visuel struktureret pædagogik og kommunikation.

Vi arbejder systematisk med borgernes indsatsmål, med faglige metoder og dokumentation og med hver vores faglighed er vi fælles om kerneopgaven. Det betyder at uanset hvilken faglig baggrund du har, er opgaverne de samme.

Og hvad er så kerneopgaven?

  • Først og væsentligt er grundlæggende omsorg og pleje.
  • Vedligehold og udvikling af borgernes færdigheder.
  • Kontaktpersonansvar med ansvaret for den social- og sundhedsfaglige indsats samt administration og praktiske opgaver.
  • Totalkommunikation eventuelt med velfærdsteknologiske hjælpemidler.
  • Vi lægger vægt på systematisk dokumentation af den faglige indsats.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Bidrager med din faglige viden til at skabe bedste muligheder for livskvalitet og udvikling for borgerne.
  • Har lyst til at dele din viden om somatikken med os – og arbejde sammen mod fælles mål, der tager udgangspunkt i borgerens behov.
  • Har en veludviklet mentaliseringsevne og møder borgerne med empati, respekt og anerkendelse for deres individuelle personligheder og integritet.
  • Gerne erfaring med fx
    • Demens og udredninger for demens
    • Dysfagi
    • Diabetes
    • Forebyggelse og sammenhængen mellem livsstil og sygdom
    • SMART-mål
    • Relationsdannelse og totalkommunikation
Vi dokumenterer i Sensum Bosted og arbejder med VUM og FSIII i vores dokumentationspraksis.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra det specialiserede socialområdet, men du kan også være nyuddannet og have lyst til at lære specialområdet at kende.

Os som team
Vi er en gruppe engagerede og fagligt velfundrede medarbejdere, som gerne vil sige velkommen til dig. Vi går ind for forskellighed og vil gerne favne de forskellige fagligheder og personligheder vi møder og arbejder sammen med. Vi mangler netop dig, der har en faglighed inden for det somatiske område, så vores team fremadrettet kan blive stærkere.

Hos os får du
  • Godt individuelt tilrettelagt introforløb
  • Kontaktpersonsrolle for 2-3 beboere
  • Muligheder for kompetenceudvikling
  • Sparring med Bocentrets sygeplejerske
  • Fokus på faglighed
  • Arbejde med at skabe relationer og mulighed for at arbejde med længere borgerforløb.

Er det dig?
Kan du møde borgerne med anerkendelse, er observerende, analytisk og er nysgerrig på borgerne, deres udviklingsmuligheder og livshistorie, så søg flere oplysninger på vores hjemmeside eller ring til afdelingsleder Kirsten Ryborg telefon 72 32 60 09 og få en snak.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bocenter for unge og voksne - Følstruphusene, Nødebovej, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961711

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet