Socialpædagog søges til Blindecenter Bredegaard for relationstænkende og fagligt engageret arbejde med beboere med synshandicap og komplekse behov

dato

På Blindecenter Bredegaard arbejder vi med voksne beboere, hvor fællesnævneren er et synshandicap kombineret med andre kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Her er pædagogisk arbejde aldrig standardløsninger – men relationer, faglighed og nærvær i centrum.

I Hus F bor beboere, hvoraf flere er døvblinde og har komplekse funktionsnedsættelser – herunder svær epilepsi. Arbejdet kræver både sanseintegration, kommunikation, pædagogisk forståelse og menneskelig ro.

Som socialpædagog bliver du en del af et højt specialiseret og tværfagligt miljø, hvor opgaven er klar: at støtte beboerne i at leve et trygt, meningsfuldt og indholdsrigt liv med arbejde, fritid og personlige gøremål – herunder personlig pleje.

Hør fire af dine – forhåbentlig – kommende kolleger fortælle om arbejdet på Bredegaard i denne korte film:
https://bit.ly/BlindecenterBredegaardsomarbejdsplads

Et arbejde med variation, faglighed og relationer

Arbejdet på Bredegaard er både spændende og afvekslende. Sammen med dine kolleger og beboerne tilrettelægger du pædagogiske og tværfaglige indsatser, der har til formål at styrke beboernes muligheder, færdigheder og livskvalitet.

Du arbejder i beboernes hjem, og relationsarbejdet er derfor en helt central del af opgaven. Pleje og omsorg er en naturlig del af den pædagogiske indsats og tænkes altid sammen med udvikling, selvbestemmelse og tryghed.

Du skal ikke kunne det hele

Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alle punkter. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde i et højt specialiseret miljø, er nysgerrig på læring og trives i tæt samarbejde med både beboere og kolleger.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog – gerne med erfaring fra det specialiserede socialområde
  • Har interesse for synspædagogik og syns(re)habilitering
  • Har interesse i – og gerne erfaring med – neuropædagogik
  • Ser pleje og omsorg som en integreret del af den pædagogiske indsats
  • Hviler solidt i din faglighed og bringer den aktivt i spil i hverdagen
  • Kommunikerer klart og kan formidle din faglige viden
  • Har erfaring med faglig dokumentation (vi arbejder i Nexus)
  • Kan skabe overblik og selvstændigt strukturere hverdagen i huset
Hos os får du

På Blindecenter Bredegaard bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og fællesskab går hånd i hånd:

  • Et grundigt introduktionsforløb
  • Blandede vagter (dag og aften) i tidsrummet 07.00–23.00 på hverdage, weekender og helligdage
  • Kontaktpersonrolle for 1–2 beboere med medansvar for individuelle planer, målarbejde og dokumentation
  • Tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. SSA’er, ergo- og fysioterapeuter
  • Intern neuropædagogisk supervision
  • Interne undervisningsforløb i bl.a. synsfaglighed, neuropædagogik, ADL og sanseintegration
  • Fokus på pårørende- og netværkssamarbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med plads til både faglighed, humor og hinanden
  • Mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af Bredegaard
Om Blindecenter Bredegaard

Blindecenter Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104. Målgruppen er voksne med synshandicap og multiple funktionsnedsættelser.

Læs mere på www.blindecenterbredegaard.dk og på Facebook.

Vilkår, ansøgning og kontakt

  • Stillingen er på 30–37 timer ugentligt
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst
  • Du har mulighed for indflydelse på vagtplanen og mulighed for 16-timers vagter
  • Der er tilknyttet faste nattevagter
Tiltrædelse snarest muligt.

Send ansøgning og CV via link senest 30. januar – vi indkalder løbende til samtaler.

Vi indhenter to referencer samt udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Peter E. Petersen på telefon 7170 2722.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Bredegaard, Lindelyvej , 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/17238c2c-ba5f-492c-9be1-711e7638f456

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet