BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialpædagog søges til bofællesskabet Østervang - en del af Nødebogård
Vi har sagt farvel til en kollega som er gået på pension og søger derfor en ny kollega. Du skal være uddannet socialpædagog, eller have anden relevant uddannelse.
Vi er et bofællesskab § 107, 85, 104 tilbud, stillingen er på 34-37 timer om ugen og er ledig til besættelse pr. 01.11.2023.
Bofællesskabet består af 10 mænd med psykosociale udfordringer i alderen 18-55 år. Vi er beliggende i Hillerød i stort dejligt hus med stor have, som bebos af 6 personer, indeholdende stort fællesrum til spisning og hygge, samt et træningsrum. Derudover har vi tilknyttet 4 selvstændige små lejligheder, hvor beboerne ligeledes benytter de fælles faciliteter.
Administrativt er bofællesskabet tilknyttet behandlingsinstitutionen Nødebogård, Region Hovedstaden. Personalegruppen består af 1 afdelingsleder, 8 fastansatte samt 3 vikarer. Vi arbejder tværfagligt, og har forskellige uddannelser: Socialpædagoger, fysioterapeut og socialrådgiver.
Arbejdstiden vil, som udgangspunkt ligge mellem kl. 8-21.30, samt hver 4. weekend og vi arbejder efter fast skema.
Bofællesskabet har over 30 års erfaring i at støtte og hjælpe beboerne ind i voksenlivet og til en selvstændig tilværelse. Der vil være tale om støtte til rent praktiske gøremål og støtte i sociale og følelsesmæssige sammenhænge, med stort fokus på det relationelle. Derudover kan der være behov for ledsagelse på rejser mm. Vi modtager løbende supervision og undervisning.
Vi søger en kollega:
- Der kan reflektere over egen praksis, og har gode samarbejdsevner.
- Der er ansvarsbevidst og fleksibel, samt kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Der kan formulere sig skriftligt med et højt fagligt niveau.
- Der har et højt kendskab til IT.
- Med almindeligt B kørekort.
Vi arbejder ud fra et multiteoretisk grundlag med vægt på systemisk -, narrativ -, mentaliserende og kognitiv tilgang.
- Vi arbejder med observation og udvikling i en struktureret og forudsigelig hverdag.
- Vi forudsætter, at hver beboer kan støttes i at udvikle- og opleve sig som et selvstændigt og handlende individ.
- Vi arbejder med fællesskabet ud fra individuelle behov, så den enkelte erfarer og oplever sig som en del af dette fællesskab, og udvikler sig i og med dette.
- Vi arbejder i ligeværdige relationer, om end de også er asymmetriske.
- Nærvær og omsorg er en stor del af vores indsats, og det er en høj prioritet for os, at vores beboere oplever sig, respekteret og afholdt.
- Vi møder hinanden med tolerance og tillid, så vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø.
Ansøgningen med dokumentation for uddannelse samt CV sendes via link.
Yderligere oplysninger vil kunne fås på Nødebogårds hjemmeside www.noedebogaard.dk
samt telefonisk til afdelingsleder Camilla Sundahl på tlf. 20750091, eller på mail: camilla.sundahl@regionh.dk.
Ansøgningsfristen er 17. september 2023
1. Samtale afholdes fredag d. 22. september 2023 på Nødebogård.
2. Samtale afholdes mandag d. 25. september 2023 på bofællesskabet med deltagelse af udvalgte boere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Behandlingshjemmet Nødebogård, Kildeportvej 20, Nødebo, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251088&DepartmentId=12100&MediaId=4957&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891302