BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for forskning, digitalisering af sundhedsvæsenet, teknologi og sundhed, så er denne stilling som studentermedhjælp i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital måske noget for dig.
Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital søger en studentermedhjælp 15 timer ugentlig, som kan indgå i et kvalitativt forskningsprojekt omkring pårørende og deres oplevelser under telemonitorerede hjemmeindlæggelser af akut/moderat syge patienter.
Nordsjællands Hospital har en central Forskningsafdeling, som understøtter alle forskerne på hospitalet med rådgivning, forskningsadministration og formidling. Derudover leder afdelingen også flere innovative forskningsprojekter – herunder projektet Influenz-er vedr. hjemmeindlæggelse.
Medarbejdergruppen i Forskningsafdelingen besidder mange forskellige kompetencer både understøttende og med egen forskning. Vi er 18 fastansatte medarbejdere i afdelingen.
Vi har høje ambitioner på forskningsområdet, og Nordsjællands Hospital er en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere med lyst til at forske. Vi ønsker at Nordsjællands Hospital også i fremtiden skal være kendt som forskningshospital – både internt og eksternt – regionalt, nationalt og internationalt.
Der kan blive mulighed for at udarbejde sit kandidatspeciale som et led i ansættelsen.
Dine opgaver vil primært bestå af
- Bidrag til indsamling af kvalitative data, herunder interviews og feltobservationer
- Transskribering af interviews
- Bidrag til analyse af data og formidling af resultater
- Øvrige administrative ad hoc-opgaver i forbindelse med projektet
Kvalifikationer
- Kandidatstuderende fra Antropologi, Folkesundhedsvidenskab eller anden samfundsvidenskabelig, relevant studieretning, gerne på 1. år af uddannelsen
- Kendskab til og gerne erfaring med kvalitative metoder som interviews og feltobservationer
- Kan arbejde selvstændigt, omhyggeligt og struktureret
- Har du interesse for digitalisering af sundhedsvæsenet, telemedicin og/eller medicinsk antropologi/sundhed er det et plus
- Er åben og imødekommende og passer ind i et arbejdsmiljø, der er præget af stærkt tværfagligt samarbejde og høj trivsel
- Har gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
Ansættelse
Du vil blive ansat som studentermedhjælp ifølge overenskomsten 15 timer/uge. Stillingen er 1-årig med mulighed for forlængelse.
Arbejdssted
Nordsjællands Hospital er et stort akuthospital i Region Hovedstaden lokaliseret på matrikler i Hillerød. Frederikssund og Helsingør. Din arbejdsplads vil være i Hillerød. Som studentermedhjælp vil du blive en del af forskningsmiljøet i Forskningsafdelingen med ph.d.-studerende, forskere og forskningsmedarbejdere og en del af forskernetværket på hospitalet.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 23. juni 2023
Samtaler forventes afholdt i uge 26.
Ansøgning og CV indsendes via linket her på siden.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos post.doc., Signe Lindgård Andersen pr. tlf. 20576885 eller pr. mail på signe.lindgaard.andersen.01@regionh.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249782&DepartmentId=18822&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841092