BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger ny kollega på Barselsgangen, Nordsjællands Hospital Hillerød, til fast stilling 32-37 timer pr. uge i skiftende vagter med arbejde hver 2.-3. weekend, med forventet ansættelsesstart pr. 1. oktober 2023.
Om stillingen
Som sygeplejerske på Barselsgangen yder du barselspleje og omsorg for kvinder og nyfødte med både ukomplicerede og komplicerede barselsforløb. Familiedannelsen, kommunikation og medinddragelse, også af partneren, er parametre, som vægtes højt i afdelingen. Vi arbejder ud fra et åbent sundhedsbegreb, med udgangspunkt i og respekt for familiens autonomi, værdier, vilkår og handlefærdigheder. Der samarbejdes tværfagligt med det formål at give familierne et godt og samlet graviditets-, fødsels- og barselsforløb.
Om Barselsgangen
Barselsgangen er et afsnit med et højt patientflow med plads til 17 familier. Afsnittet har et tæt samarbejde mono- og tværfagligt. Plejen på barselsgangen varetages af sygeplejersker. Vi uddanner sygepleje- og jordemoderstuderende.
Vi er en afdeling med engagerede kollegaer i et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø, med plads til faglig sparring og mange gode grin. Der er mulighed for deltagelse i arbejdsgrupper og undervisning. Du vil opleve stor indflydelse på din vagtplan, for at imødekomme ligevægten mellem arbejdsliv og privatliv.
Dine kvalifikationer
- Du er nysgerrig på barselsspecialet og omsorgen for en lille ny familie
- Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
- Du kan arbejde selvstændigt, men tør også være åben om behov for hjælp
- Du er en åben og ærlig samarbejdspartner
- Du forholder dig konstruktiv kritisk og analyserende til hverdagen
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorthe Krogh på telefon 48296248 eller 51518170.
Ansøgningsfristen er mandag den 21. august 2023.
Vi afholder samtaler fredag den 25. august 2023.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250564&DepartmentId=18823&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874814