Sygeplejerske til dagvagt på Lystholm Plejehjem i et engageret team med fast struktur og fokus på trivsel

dato

Er du træt af skiftende vagter og uforudsigelige arbejdstider?
Så kom til Lystholm Plejehjem i Fredensborg.
Vi søger en sygeplejerske til at være en del af et fantastisk team


Lystholm Plejehjem søger en sygeplejerske i dagvagt på 37 timer eller mindre, med vagt hver 6. weekend.
Vi er et plejehjem med 3 sammenhængende huse, Egebo og Bøgebo hvor der bor 20 beboere og Lærkebo der har 24 beboere.

Vi er et plejehjem i fuld udvikling, med en trivselsmåling i top og med flotte resultater fra både kommunale og statslige tilsyn. Vi har arbejdet hårdt med at strukturere arbejdsgange og optimere vores ressourcer i det daglige. Det gør vi fordi vi ønsker at Lystholm Plejehjem skal at sted hvor man har lyst til at leve og bo. Vi arbejder målrettet på at blive et Eden certificeret plejehjem med fokus på beboernes levede liv, selv- og medbestemmelse.

Der er et engageret personale der altid gør det lille ekstra for vores beboere og for hinanden, og vi er alle kollegaer der sammen løfter Lystholm. Vi søger en sygeplejerske, der har flair for at koordinere, tør gå forrest og være rollemodel og skabe mening i vores beboerforløb. Du skal indgå i den daglige rutine. Her skal du både varetage pleje hos komplekse beboere og ved udfordrende forløb, samt tage over når der er et faglig behov. Du skal yderligere undervise og støtte dine kollegaers faglige udvikling, så alle kan være den bedste version af sig selv. Du har et tæt samarbejde med afdelingslederen samt de øvrige sygeplejersker i huset. Der vil være faglig sparring med alle vagtlag på ugentlig basis og der forventes det, at du optimere det faglige indhold, så alle vores medarbejdere går samme vej. Du skal ligeledes være tovholder for afholdelse af triage og ugentligt lægegennemgange med vores huslæger. Kerneopgaven er at vores beboere får den pleje de har behov for med højt fagligt indhold.

Du vil få en masse gode kollegaer der både er social-og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, ufaglærte og sygeplejersker. Vi arbejder dagligt med at bevare et godt arbejdsmiljø og vi forventer at du deltager aktivt i, at tage et medansvar for et godt arbejdsmiljø.

Du vil opleve en nærværende ledelse, der støtter op om den daglige drift og din udvikling, og vores dør er altid åben. Vi vægter højt at medarbejderne på Lystholm føler sig hørt og medinddraget og du vil opleve at have en indflydelse på egen arbejdsgang og tilrettelæggelse af dine opgaver.

Følgende kompetencer ønskes

  • Du har erfaring som sygeplejerske og erfaring i primærsektoren er at foretrække
  • Du skal have holdånd, gode evner i kommunikation og kunne arbejde selvstændigt som sygeplejerske
  • Du arbejder fagligt og evidensbaseret
  • Du er vant til at planlægge og koordinere sygeplejefaglige opgaver
  • Du kan bevare overblikket og skabe nogle trygge beboerforløb
  • Du skal være komfortabel med at dokumentere i omsorgsjournaler og erfaring i Nexus er at foretrække
  • Du har uddannelse som klinisk vejleder, eller ønske om at få dette

Vi kan tilbyde dig
  • Et godt og udførlig introduktionsprogram ud fra dine behov og kompetencer
  • Flere ugentlige faglige sparringer med SSH, SSA og øvrige sygeplejersker
  • Fælles morgenmad hver fredag med kollegaer på tværs af hele Lystholm
  • En handlingsorienteret ledelsesgruppe med en frisk tilgang til nye og spændende ideer
  • Et hus med flere spændende projekter, med mulighed for at kunne varetage tovholder funktion i disse
  • Uddannelse som klinisk vejleder
  • Julegaver, julefrokost samt juletræsfest hvor du kan invitere familie og børn

Løn og ansættelsesvilkår:
Efter overenskomst
Vi afholder samtaler løbende

For mere information, kan du kontakte:
Afdelingsleder Stine Midjord-Nielsen – 24 59 01 62 - stmin@fredensborg.dk
Afdelingsleder Olivia Lykke Krebs-Funch – 23 71 29 57 – olfu@fredensborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lystholm, Lystholm, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159352

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet