Vi opnormerer og søger fagligt nysgerrig socialpædagog husene D-E på Blindecenter Bredegaard

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På grund af opnormering søger vi en ny kollega til husene D-E. Fællesnævneren for beboerne på Blindecenter Bredegaard er synshandicap. Derudover har alle beboerne andre funktionsnedsættelser, både kognitive og fysiske. Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104 og du vil derfor blive undervist i blandt andet mobility og synspædagogik.

Arbejdet på Bredegaard er spændende og afvekslende, og de primære arbejdsopgaver er, at hjælpe og støtte beboerne i botilbuddet i at kunne leve et godt, trygt og indholdsrigt liv med arbejde, fritid og personlige gøremål herunder personlig pleje. Sammen med dine kolleger og beboerne vil du tilrettelægge tværfaglige indsatser med det formål, at udvikle og forbedre beboernes muligheder og færdigheder.

Du skal ikke kunne det hele

Du behøver ikke kunne sætte flueben ud for alle nedenstående punkter. Vigtigere er, at du trives i et fagligt miljø med høj tværfaglighed, og at du er drevet af lysten til at lære og arbejde med Bredegaards meget forskellige beboere. Du arbejder i beboernes hjem og derfor er det også vigtigt, at du med udgangspunkt i din faglighed kan danne meningsfulde relationer.

Derudover ønsker vi os en kollega som

  • Er uddannet pædagog gerne med erfaring inden for det specialiserede socialområde
  • Har interesse i synspædagogik og syns(re)habilitering
  • Har interesse i og gerne erfaring med neuropædagogik
  • Anser pleje og omsorg som en del af den pædagogiske indsats
  • Hviler solidt i din faglighed og bringer den i spil i hverdagen, hvor de fælles tværfaglige beslutninger føres ud i livet
  • Har gode kommunikative evner og kan dokumentere dit arbejde – vi anvender fagsystemet Nexus
  • Er god til at skabe overblik og selvstændigt kan tilrettelægge og strukturere dagligdagen i huset
Hos os får du

  • Godt introduktionsforløb
  • Kontaktperson for 2 beboere med ansvar for udarbejdelse af afdækningsskemaer, individuelle planer og målarbejde
  • Kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, hvilket giver dynamik i det tværfaglige samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor brugerinddragelse er centrum i alt hvad vi gør
  • Neuropædagogisk supervision
  • Fokus på pårørende- og netværkssamarbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor og hinanden
Om Blindecenter Bredegaard
Blindecenter Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104. Målgruppen er synshandicappede voksne med multiple funktionsnedsættelser. Vi har høj faglig viden og ekspertise på synsområdet herunder døvblindhed. Vi er udviklingsorienteret arbejdsplads med mange studerende og løbende projekter, der skaber synlighed og som forbedrer beboernes livsvilkår.

Der bor 41 beboere på Bredegaard fordelt på to tværfaglige teams. Dagtilbuddet består af et aktivitets- og samværstilbud og værkstedsenheder med beskæftigelse indenfor metal, montage, tekstil, IT-upcycling, musik og medier.

Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser. Læs mere om os på www.blindecenterbredegaard.dk.

Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist
Stillingen er på 37 timer om ugen og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er fordelt dag og aften i tidsrummet 07:00-23:00 på hverdage, weekend og helligdage. Vi er lydhør overfor dine særlige ønsker og behov. Der er faste nattevagter.

Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgning vedlagt CV og evt. andre relevante bilag bedes sendt via link senest 4. marts 2024. Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi indhenter to referencer samt en udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.

Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte funktionsleder Peter E. Petersen 71 70 27 22.

Har vi vakt din interesse, hører vi meget gerne fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bredegaard, Lindelyvej , 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet