BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos os forebygger vi svig og stopper svigsvirksomheder, allerede når virksomhederne anmoder om at blive registreret for moms mv. hos Skattestyrelsen. Lyder det spændende så er du måske vores nye kollega i RE 4 - Fremrykket Kontrol og Sanktioner.
Kontrol og sagsbehandling
Som kontrolmedarbejder og sagsbehandler på vores fremrykkede svigsbekæmpelse bliver du en del af et team, der så tidligt som muligt skal sætte ind overfor potentielle svigsvirksomheder. Indsatsen sker allerede i registreringsfasen, og retter sig mod virksomheder, der alene eller primært anmoder om registrering for moms mv. med det formål, at udøve svig.
Konkret skal du ud fra oplysninger om virksomhederne og personkreds samt kendskab til nye, men også allerede kendte svigstrends mv., kunne identificere potentielle svigsvirksomheder, når disse anmoder om momsregistrering mv. Dette arbejde indebærer såvel informationssøgninger, analyser samt konkret sagsbehandling i forhold til administrative afgørelser.
Arbejdet indebærer endvidere mange mødeafholdelser med virksomheder og rådgivere samt udgående kontrolbesøg på registreringsadresser. Vi dækker geografisk hele landet.
Selvstændig, effektiv og kvalitetsbevidst
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx en diplom i Skat, en professionsbachelor i Skat eller tilsvarende. Du skal således bl.a. have et større kendskab til moms. Derudover er det en fordel, hvis du har praktisk erfaring inden for kontrol eller sagsbehandling, men det er ikke et krav. Omvendt vil praktisk erfaring kunne opveje manglende uddannelsesmæssig baggrund.
Du skal kunne lave en grundig og serviceminded kontrol og sagsbehandling, herunder jonglere med relevant lovgivning og alle tilgængelige oplysninger i Skattestyrelsens systemer.
Som person forventer vi, at du:
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt og tage ansvar - samtidig med at være en teamplayer
- Engagerer dig og har noget drive.
- Er seriøs og løsningsorienteret og kan udføre opgaverne med høj kvalitet.
- Kan bevare overblikket i en meget travl hverdag, og kan håndtere netop det at have travlt.
- Du kan selvstændigt prioritere sager, herunder skære sager til individuelt.
- Er serviceminded samtidig med en konsekvent tilgang til at lovgivning bliver overholdt.
- Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt. Det er vigtigt du kan snakke med andre mennesker på en god og individuelt tilpasset måde. Du vil også få brug for dine engelskkundskaber.
- Kan samarbejde og forstår at videndele.
RE 4 – Fremrykket Kontrol og Sanktioner – din enhed
Vi er en del af fagområdet Erhverv i Skattestyrelsen, og vi er i dag 25 medarbejdere og har til huse i Fredensborg. Medarbejdernes baggrund og alder spænder bredt. Vi arbejder med fleksible arbejdstider og frihed under ansvar. Du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger i et godt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på udvikling og god trivsel.
I RE 4 har vi følgende hovedopgaver:
- Fremrykket svigsbekæmpelse
- Tvangsafmeldelse af virksomheder der ikke angiver moms, A-skat mv.
- Nægtelse af genregistrering for tidligere tvangsafmeldte virksomheder
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest den 24. januar 2024. Der indkaldes til samtaler løbende. Tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest derefter.
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Per Hyldgård Kristensen på telefon 25 44 05 98.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Dit arbejdssted bliver indtil videre Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Fredensborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Fredensborg, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970941