Vil du være med til at starte en afdeling op på ny?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores afdeling er i gang med en spændende udvikling efter en årrække med mange vakante stillinger. Med et nyt ledelseshold og en ny tilgang til afdelingen, er vi nu i gang med at starte op på ny. Vi har ansat mange nye kollegaer, men mangler de sidste for at være fuld besat. Er du typen som syntes at det er spændende at være med fra starten? Og som brænder for at præge udviklingen af sygeplejen, kulturen og driften, så er det måske dig vi mangler.

Hos os er kodeordet work- life- balance. Vi ved at privatlivet og arbejdslivet skal hænge sammen, vi er derfor lydhøre for hvilke ønsker du har til en ansættelse. Måske er du helt nyuddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde i ortopædkirurgien? Måske har du været i faget i flere år og brænder for den ældre skrøbelige patient, eller for at lave gode patient overgange til primær sektor? Uanset hvem du er, kan du udvikle dig og dygtiggøre dig hos os på Ortopædkirurgisk Afdelings afsnit 1551, hvor vi varetager hofte-, sår- og amputationspatienter.

Hvad tilbyder vi?

  • Weekend hver 3. uge
  • Stor indflydelse på vagtplan, mulighed for fast rul.
  • Mulighed for uddannelse på sigt – fx en diplomuddannelse i sår
  • Stor indflydelse på opgaveløsningen
  • Sparring og refleksion på opgaveløsningen
  • 4 ugers oplæringsforløb
  • Godt samarbejde og kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer pauser og grin
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med terapeuter og læger
  • Fantastiske kollegaer, som glæder sig til, at du begynder hos os


Hvad kommer du til at lave?

Som sygeplejerske hos os på afsnit 1551 kommer du til at arbejde med helhedspleje inden for det subspeciale, som interesserer dig, hvad enten det er akutte hoftenære frakturer, sår, amputationspatienter eller noget helt fjerde. Gennemgående har vores patienter mange komorbiditeter, hvilket betyder, at du også bliver en dygtig medicinsk og akut-sygeplejerske.

Du bliver en del af et afsnit, hvor der er et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Vi er som gruppe bredt repræsenteret, da vi både har erfarne og nyuddannede kollegaer. Alle er hjælpsomme, glade, humoristiske og åbne. Vi er en afdeling i rivende udvikling, og vi er ved at sætte en fast struktur for sygeplejen, ansvarsområder og roller. Det betyder, at der på sigt vil være gode udviklingsmuligheder for dig inden for kompetenceudvikling, uddannelse og ansvarsområder.

Oplæring og løbende uddannelse
Vores medarbejdere arbejder selvstændigt og har et stort ansvar for patienterne. Derfor får du grundig oplæring, når du starter i afdelingen, således at du får den bedste start hos os. Du vil blive tilknyttet en oplæringsansvarlig sygeplejerske, som sammen med dig planlægger din oplæring. De første 4 uger bliver du tilknyttet en fastansat, som vil følge dig i din introduktionsperiode.

Det er vigtigt for os, at du hos os får mulighed for at udvikle dig fagligt. Vi uddanner dig løbende, hvor du sammen med andre nye kollegaer vil modtage undervisning, som er målrettet den ortopædkirurgiske patient.

Er du blevet nysgerrig – og vil du høre mere?

Ring eller skriv til os. Vi vil meget gerne fortælle mere om, hvem vi er, og vi inviterer gerne til en uformel snak og en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske Hjalti Ragnarsson på 48 29 53 25

Stillingen er med opstart d. 1. november 2023. Ansøgningsfristen er mandag d. 18 september 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende – også inden ansøgningsfristens udløb.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder dansk sygeplejeråd og regionens Lønnings- og takstnævn.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Fredensborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251131&DepartmentId=18836&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892642

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet