Alarm112
12-08-2020 06:00
Kilde: Nordsjællands Politi
Læs hele artiklen her
Alarm112
06-08-2020 06:00
Kilde: Nordsjællands Politi
Læs hele artiklen her
Alarm112
28-07-2020 06:00
Kilde: Nordsjællands Politi
Læs hele artiklen her
Alarm112
03-07-2020 06:00
Kilde: Nordsjællands Politi
Læs hele artiklen her
Alarm112
27-06-2020 06:01
Kilde: Nordsjællands Politi
Læs hele artiklen her
Alarm112
25-06-2020 06:00
Kilde: Nordsjællands Politi
Læs hele artiklen her
Alarm112
18-06-2020 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Fredensborg - onsdag den 17. juni

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Brand, Kvistgård

Klokken 09.58 blev det anmeldt, at der var brand i en gummiged og noget affald på Genbrugsgården på Hørsholmvej. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte hurtigt fik branden under kontrol.

Branden er formentlig opstået under arbejde med gummigeden.

Kørsel i frakørselstiden, Lyngby

Klokken 10.10 blev en 57-årig mandlig bilist fra Gentofte standset og kontrolleret på Jægersborgvej. Her viste det sig, at han havde sat sig bag rattet, selvom han befandt sig i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for dette.

Kast med æg, Virum

Klokken 11.38 anmeldte en 20-årig kvinde fra Holte, at hun og 10 venner mandag aften omkring klokken 23.55 havde cyklet tæt ved Sorgenfri Station, da der blev kastet æg efter gruppen fra en hvid personbil af mærket Renault. Både anmelderen og fire andre fra gruppen var blevet ramt af æggene.

Tricktyveri, Fredensborg

Klokken 12.33 anmeldte en 53-årig kvinde fra Fredensborg, at en østeuropæisk mand havde taget kontakt til hende i en butik på Jernbanegade, hvor han havde vist hende en avis og talt et østeuropæisk sprog. Efterfølgende gik manden, hvorefter kvinden opdagede, at hun manglede sin mobiltelefon. Manden beskrives som: Mand, 30-35 år, cirka 180 cm høj, spinkel af bygning, østeuropæisk af udseende, mørkt hår. Manglede en tand i overmunden. Var iført en blå t-shirt og slidte jeans.

Klokken 13.13 indløb en lignende anmeldelse fra en butik på Bymidten, hvor der også her var blevet stjålet en mobiltelefon, denne gang fra en ansat. Her fik personalet dog løbet manden op, hvorefter de fik telefonen tilbage, inden manden forlod stedet.

Tyveri fra lomme, Gilleleje

Klokken 16.33 anmeldte en 52-årig mand fra København, at han imellem tirsdag klokken 14.30 og 15.00 havde fået stjålet sin pung indeholdende kontanter samt diverse kort. Manden havde betalt for sine varer i Rema 1000 og havde dernæst lagt sin pung i lommen, hvorefter han var cyklet ind til byen. Da manden kiggede i sin lomme igen efter endt cykeltur, var pungen nu væk. 

Færdselsuheld, Hillerød

Klokken 17.07 blev der anmeldt et færdselsuheld i krydset Herredsvejen/Frejasvej. En bil ført af en 45-årig kvinde fra Slangerup kørende på Herredsvejen kørte frem for rødt i krydset ved Frejasvej, hvorved bilen kolliderede med en bil ført af en 28-årig kvinde fra Allerød, der kom kørende i tværgående retning på Frejasvej.

Der skete betydelig materiel skade ved uheldet, men umiddelbart ingen personskade. Den 45-årige blev efterfølgende sigtet efter færdselslovens bestemmelser.

Butikstyveri, Hillerød

Klokken 17.00 blev det anmeldt fra Bilka, at to personer havde stjålet alkohol, en barbermaskine samt solbriller for cirka 2.000 kroner.

Idet den ene af de to ikke ville svare på kontrolspørgsmål, således butikkens ansatte selv kunne foretage anmeldelsen online, blev en patrulje sendt til stedet, hvor to 19-årige mænd fra henholdsvis Charlottenlund og Rungsted Kyst blev sigtet for butikstyveri. 

Brand, Kvistgård

Klokken 17.35 blev det anmeldt, at der var brand i en tømmerbygning på Hejreskovvej. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, og sidstnævnte fik hurtigt branden under kontrol. Det tydede ikke på, at der lå et kriminelt forhold bag branden, og der var derfor ingen sag for politiet.

Tyveri af taske, Frederikssund

Klokken 17.44 anmeldte en 86-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland, at hun imellem klokken 14.30 og 17.00 havde fået stjålet sin taske fra en stol hængende på en stol på Toldboden. En mand havde på et tidspunkt været på restauranten, hvor han havde hængt sin jakke over selvsamme stol, og han kan muligvis have noget med den manglende taske at gøre. Manden beskrives som: Mand, 20-30 år gammel, 180 cm høj, iført hvid t-shirt, jeans og sort kasket.

Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte

Klokken 19.05 blev to mænd truffet af en patrulje på en bænk nær Vandtårnet på Ørnegårdsvej. Den ene, en 18-årig mand fra Gentofte, havde en mindre mængde hash på sig, og han blev derfor sigtet efter lovgivningen om euforiserende stoffer. 

Mand teede sig, Hillerød

Klokken 20.11 blev det anmeldt, at en beruset gæst teede sig på Café Valentin, hvorfor en patrulje kørte til stedet og bortviste manden derfra. Han vendte dog hurtigt retur, og da han stadig teede sig, blev han taget med i detentionen for at sove sin rus ud.

Uro, Virum

Klokken 23.00 blev det anmeldt, at en masse unge mennesker havde forsamlet sig foran en vuggestue på Virumgårdsvej. En patrulje blev sendt til stedet, hvor festen blev lukket ned, og de unge blev sat til at rydde op efter dem selv.

Kørsel i påvirket tilstand, Charlottenlund

Klokken 01.20 blev en 24-årig mandlig bilist fra København standset og kontrolleret på Jægersborg Allé. Her fik han narkometeret til at slå ud for kokain, hvorfor han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Indbrud i forretning, Lynge

Klokken 02.35 blev det anmeldt, at der var indbrud i tandklinikken på Lynge Bytorv. Flere patruljer blev sendt til stedet, men gerningsmændene var ikke længere på stedet ved politiets ankomst kort efter.

Den første melding lød, at der umiddelbart ikke var blevet stjålet noget.

Indbrud anmeldt i privat beboelse i Nordsjællands politikreds 16.-17. juni 2020
Kilde: Nordsjællands Politi
Alarm112
09-06-2020 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Fredensborg - mandag den 8. juni

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Sigtet for at stjæle cykler, Farum

Klokken 08.23 stjal to unge drenge ifølge en anmeldelse to cykler fra en have på Toftevængets Alle. Herefter forlod de stedet på cyklerne, men ejeren af cyklerne, en 42- årig mand, opdagede dem og kørte efter dem i bil. Nær Stationsvej fik han kontakt til dem, og med hjælp fra en beboer på vejen fik de tilbageholdt de to drenge, indtil en patrulje ankom til stedet. Her blev de to unge drenge, den ene 15 år og fra Værløse, og den anden 16 år og fra Farum, sigtet for brugstyveri af cyklerne, og der blev taget kontakt til deres forældre samt de sociale myndigheder grundet deres unge alder.

 

Færdselsuheld, Birkerød

I krydset ved Bistrupvej og Slangerupvej skete der klokken 10.13 et færdselsuheld. Part 1, en 39-årig kvindelig bilist fra København, kørte ad Slangerupvej i østgående retning mod krydset, hvor hun foretog et venstresving mod tilkørslen til Hillerødmotorvejen og her ikke overholdt sin vigepligt, hvorved hun påkørte part 2, en 37-årig mandlig bilist fra Birkerød, som kom kørende af Bistrupvej i vestlig retning og skulle lige over i krydset. 

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade, men omfanget af de materielle skader var af et sådant omfang, at Bistrupvej i en periode måtte afspærres, mens der blev ryddet op efter uheldet.

Part 1 kan formentlig forvente en sigtelse for overtrædelse af sin ubetingede vigepligt. 

 

Brandstiftelse, Skibby

Klokken 11.16 blev det anmeldt, at der var påsat en brand ved en bygning på Bronzeager. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden hurtigt blev slukket og dermed ikke spredte sig til yderligere end hjørnet af bygningen.

Der arbejdes ud fra en formodning om, at branden er påsat, idet der kunne konstateres rudeknusning på stedet, og branden sås antændt indefra i et værelse, hvor et bord/bænkesæt var delvist afbrændt.

 

Narkokørsel, Hillerød

På Hillerødmotorvejen ved afkørsel 11 mod Allerød blev en 27-årig mandlig bilist fra Måløv standset af en patrulje klokken 15.00. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Samtidig kunne den 27-årige heller ikke fremvise et gyldigt kørekort, da han blevet dette frakendt, og han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

En blodprøve blev efterfølgende udtaget med henblik på at fastslå de præcise omstændigheder omkring den 27-åriges eventuelle påvirkning.

 

Ræs på flyvestation, Værløse

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 15.05, kørte flere motorcykler ræs på Flyvestation Værløse i Ganløse-enden. En patrulje kørte til stedet, hvor der dog ikke længere befandt sig nogen, og heller ikke ved en efterfølgende rundering i området var det muligt at udfinde nogen, der kunne sættes i forbindelse med hændelsen.

Indbrud i værksted, Fredensborg

Klokken 16.04 blev det anmeldt, at der mellem lørdag klokken 19.00 og søndag klokken 9.00 var indbrud i et værksted på Toeltvej. Gerningsmændene opbrød låsen til døren ind til værkstedet, og fra stedet blev der stjålet værktøj og flere maskiner. 

 

Tumult, Hellerup

Omkring klokken 16.35 indløb der flere anmeldelser om uro på Lille Strandvej, idet flere personer var oppe at toppes. En patrulje kørte til stedet, hvor alle parterne dog ikke længere var på stedet. Der var umiddelbart opstået en uoverensstemmelse mellem to unge mænd og et par i en bil, da mændene havde henvendt sig til parret for at gøre dem opmærksomme på, at man udefra kunne se, at de havde gang i fysisk kontakt af meget intim karakter, og at det nok var en god ide at stoppe med det. Parret var øjensynlig ikke helt tilfredse med at blive forstyrret i deres akt, og der opstod derfor noget tumult mellem parterne, inden parret kørte fra stedet i bil. 

Patruljen runderede efterfølgende efter parret i bilen, men det var dog ikke var mulig at udfinde dem i området.

 

Kørsel uden førerret, Espergærde

Klokken 20.23 blev en 37-årig mandlig bilist fra København standset og kontrolleret på Hovvej. Manden besad ikke rettet til at køre bil, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

 

Indbrud i skole, Hundested

Klokken 20.46 anmeldte personalet fra Skolen ved Havet, at der imellem torsdag eftermiddag og søndag aften var begået indbrud på skolen, hvorfra der var blevet stjålet tablets, computere og en ghettoblaster.

 

Mistænkeligt forhold, Skibby

Klokken 21.11 blev det anmeldt, at nogle ukendte personer kørende i en grøn Ford Ka luskede rundt ved P-pladsen på Nordmandsvænget, og at de formentlig pønsede på at stjæle nogen byggematerialer. 

En patrulje kørte til området, men den grønne Ford Ka blev ikke udfundet. Der var ikke umiddelbart blevet stjålet noget fra stedet.

Indbrud anmeldt i privat beboelse i Nordsjællands politikreds den 5. juni - 8. juni 2020

Kilde: Nordsjællands Politi
Alarm112
27-05-2020 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Fredensborg - tirsdag den 26. maj

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hærvæk mod bil

Helsingør: En Skoda, der var parkeret på Solvænget, har mellem søndag klokken 22.30 og mandag klokken 04.30 fået knækket frontrudeviskeren af.

Indbrud i spejdercenter

Helsingør: Ved et indbrud i spejdercenteret på Gurrevej er der mellem onsdag klokken 17.00 i sidste uge og mandag klokken 08.00 stjålet duffelbags, karabiner, seler og track pulleys. Tyven har skaffet sig adgang til spejdercenteret ved at afliste en rude.

Skovle stjålet

Værløse: To skovle til en gravmaskine er mellem onsdag i sidste uge og mandag klokken 09.30 blevet stjålet ved Frederiksborgvej.

Dæk skåret op

Gilleleje: En 68-årig mand fik torsdag eftermiddag i sidste uge skåret tre af dækkene på sin bil op, mens bilen var parkeret ved Brugsen på Parkvej. Hærværket blev begået i tidsrummet mellem klokken 16.45 og 17.00.

Værktøj og batterier stjålet

Helsingør: Ved et indbrud på et lager til Sylvest VVS er mellem lørdag klokken 14.00 og mandag klokken 06.00 stjålet diverse elværktøj, opladere og batterier. Tyven har brudt låsen til en dør op for at skaffe sig adgang til lageret.

Stjal en flaske rom

Hillerød: En 40-årig mand fra Hillerød stjal mandag eftermiddag klokken 13.11 en flaske rom i Fakta på Frederiksværksgade. 

Taske stjålet fra bil

Tisvildeleje: En taske med en pc og en pung indeholdende diverse betalingskort og kontanter er mellem klokken 14.40 og 14.45 blevet stjålet fra en Opel, der var parkeret på en p-plads på Bækkebrovej. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Mobiltelefon stjålet fra bil

Frederiksværk: Et net med en mobiltelefon er mandag mellem klokken 11.45 og 16.00 blevet stjålet fra en Suzuki, der var parkeret på Bødkergårdsvej.  Tyven har knust en rude for at få adgang til bilen.

Mand stjal mobiltelefon

Holte: En mand stjal mandag eftermiddag mellem klokken 14.30 og 15.15 en mobiltelefon samt kontanter fra et baglokale til Klinik for Fodterapi på Kongevejen. Her var manden kommet ind i forretningen og gået ud i baglokalet, og han blev opdaget af en medarbejder på stedet, da manden var på vej ud af baglokalet igen. Her sagde manden, at han troede, at han var gået ind på en massageklinik, hvorefter han forsvandt. Manden beskrives som østeuropæisk af udseende, ca. 30 år, 175 cm høj og kraftig af bygning, hvid i huden, sort kort hår, engelsktalende og iført grå sweatshirt og lyse bukser.

 

Betjente kørte galt

Hundested: To betjente fra Nordsjællands Politi kørte mandag aften klokken 17.34 galt på Ullerup Skovvej. Uheldet skete i forbindelse med, at patruljen var sat efter en motorcyklist, som imidlertid slap væk. De to betjente blev kørt til kontrol på hospitalet. 

 

Planter og krukker stjålet

Hundested: Mellem klokken 01.00 og 04.00 natten til mandag er der stjålet planter og krukker fra Rema på Butiksvej. Både planter og krukker var hegnet ind, men tyven vred låsen op og kunne få den måde få adgang til tingene.

 

Pung stjålet fra bil

Virum: Fra en Peugeot, der var parkeret ved Frederiksdal Ridecenter, er der mellem klokken 16.30 og 17.24 mandag eftermiddag stjålet en pung med diverse betalingskort. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

 

Bilist og motorcyklist stødte sammen

Gilleleje: En 68-årig mandlig bilist fra Fredensborg stødte mandag aften klokken 18.42 sammen med en 30-årig mand fra Græsted, som kørte på motorcykel. Sammenstødet skete på Helsingevej, og motorcyklisten blev kørt til tjek på hospitalet efter uheldet.

Ild i udhus

Kgs. Lyngby: Mandag aften klokken 21.21 udbrød der brand i et udhus på Hjortekærsvej. Ilden er formentlig opstået efter at have ulmet i nogle timer efter brug af en ukrudtsbrænder.

Mand sigtet for bådtyveri

Gilleleje: En 38-årig mand med ukendt adresse blev mandag aften sigtet for tyveri af en båd samt en trailer. Manden havde stjålet båden fra Fiskerengen og efterfølgende kørt den til en parkeringsplads i Rødovre, men da han dagen efter holdt parkeret ved Jem & Fix på Bonderupvej, blev han genkendt af bådens ejer, som kontaktede politiet. 

Knægte skabte uro

Helsingør: En gruppe på fem-seks unge knægte i 13-14 års alderen skabte mandag aften omkring klokken 21.30 uro på McDonalds, hvor de cyklede rundt inde i restauranten. De havde dog forladt stedet, da en patrulje kom til stedet.

Fik beslaglagt bil

Hornbæk: En 37-årig mand fra København blev klokken 02.43 natten til tirsdag standset, da han kom kørende ad Hornbækvej. Her blev han sigtet for at køre bil i frakendelsestiden, og da manden flere gange tidligere var taget for samme forseelse i samme køretøj, blev hans bil beslaglagt.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 25. - 26. maj 2020

Kilde: Nordsjællands Politi
Alarm112
21-05-2020 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Fredensborg - onsdag den 20. maj

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Dæk og fælge stjålet

Gentofte: Fra en Mercedes, der var parkeret på Barunegårdsvej, er der mellem mandag aften klokken 19.00 og tirsdag morgen klokken 09.00 stjålet fire dæk og fælge. Tyven, eller tyvene, har stillet bilen op på fire mælkekasser i forbindelse med tyveriet.

Pedel fandt hash

Fredensborg: En pedel på Fredensborg Skole fandt tirsdag formiddag klokken 11.29 en lille klump hash på Fredensborg Skoles udeområde. Hashen blev afhentet af politiet og registreret som hittestof.

Bil og el-løbehjul stødte sammen

Ølstykke: En 78-årig mandlig bilist stødte tirsdag formiddag klokken 11.39 sammen med en 19-årig mand på el-løbehjul. Uheldet skete på Frederiksborgvej i krydset med Ørnebjergvej, hvor den 78-årige ifølge politiets oplysninger kørte frem for ubetinget vigepligt og dermed påkørte den 19-årige. Den 19-årige blev kørt til tjek på hospitalet.

Stjal vodka

Birkerød: To unge mænd på henholdsvis 14 år fra Birkerød og 15 år fra Hørsholm blev tirsdag eftermiddag klokken 14.51 taget for butikstyveri i Føtex på Stiholmsvej. På grund af deres unge alder kom kørte en patrulje til stedet, hvor de unge blev sigtet for tyveriet og deres forældre og de sociale myndigheder kontaktet.

Stjal kaffe og toiletpapir

Virum: En 37-årig mand med ukendt adresse blev tirsdag eftermiddag klokken 16.20 taget for butikstyveri i Meny på Geels Plads, hvor han havde stjålet kaffe, toiletpapir og barbergrej. Manden blev sigtet for tyveriet.

Unge lavede ballade

Charlottenlund: En gruppe unge lavede tirsdag eftermiddag ved 17-tiden en del ballade ved biblioteket på Ejgårdsvej, hvor de blandt andet ødelagde nogle blomsterbede. En patrulje kom til stedet og tog en alvorssnak med de unge, som efterfølgende blev sat til at rydde op efter sig.

Var i besiddelse af hash og en totenschläger

Humlebæk: En 21-årig mand fra Kokkedal blev tirsdag aften klokken 20.15 sigtet for besiddelse af hash og for at være i besiddelse af en totenschläger. Manden kom gående ad Hejreskov Allé, og vendte i første omgang om, da han så patruljen – men endte altså med at blive visiteret og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer samt overtrædelse af Våbenloven. 

Havde hash i lommen

Allerød: En patrulje kom tirsdag aften klokken 21.20 forbi P-pladsen ved Ungdomsskolen på Rådhusvej, hvor de traf to unge mænd i en bil. Den ene mand, en 22-årig fra Allerød, blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, som han havde i sin jakkelomme. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Smed hash fra sig

Birkerød: En 18-årig mand fra Birkerød blev tirsdag aften klokken 21.22 standset af en patrulje på Bistrupvej. Her smed manden i første omgang nogle salgsposer med hash fra sig, og da han blev visiteret, viste det sig, at han var i besiddelse af et større kontantbeløb samt en mindre mængde kokain. Han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 19. - 20. maj 2020

 
Kilde: Nordsjællands Politi
Alarm112
15-05-2020 06:00

Nordsjællands Politi: Nyt fra Fredensborg - torsdag den 14. maj

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Lastbil sad fast under bro, Gentofte

Klokken 08.39 kilede en lastbil sig fast under en under togbro på Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved Jægersborgvej. Det kunne heldigvis konstateres, at der ikke var sket nogen personskade ved uheldet, ligesom togbroen umiddelbart kun havde lidt overfladisk skade, men i en periode kunne togene ikke passere broen, ligesom der var fuldstændig lukket for biltrafikken, imens lastbilen blev frigjort. Klokken 09.54 kunne togene køre igen, og klokken 10.08 var der også fuldstændig åbent igen for biltrafikken.

 

Brand, Charlottenlund

Klokken 10.13 blev det anmeldt, at der var udbrudt brand i en bebyggelse på Strandvejen. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor det hurtigt kunne konstateres, at alle personer var ude af huset. På grund af brandens størrelse arbejdede brandvæsnet med slukningen frem til omkring klokken 18.00.

Der skal nu foretages tekniske undersøgelser med henblik på at fastslå brandårsagen.

 

Brand, Farum

Klokken 10.55 blev det anmeldt, at det brændte i en bolig på Hyldevænget. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte fik styr på branden på en times tid. Branden er muligvis opstået, fordi der tidligere var blevet brændt tag fast i forbindelse med renovering, hvorved dette har ligget og ulmet, indtil branden var opstået.

 

Tyveri fra kirkegård, Hillerød

Klokken 12.03 blev det anmeldt fra Hillerød Kirkegård, at der var blevet stjålet 20 kobberkæder, som havde hængt omkring nogle granitsokler på to gravsteder. Kæderne havde hængt på stedet i over 100 år.

Gerningstidspunktet er inden for den seneste måned.

 

Kørsel uden førerret, Espergærde

Klokken 13.40 blev en 32-årig mandlig bilist fra Helsinge standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen i Espergærde i nordgående retning. Her viste det sig, at han ikke besad førerret, og han blev derfor sigtet for forholdet.

 

Roadrage, Virum

Klokken 14.27 anmeldte en 60-årig mand, at han klokken 14.20 havde gået på Hummeltoftevej med en bekendt, da de var ved at blive påkørt af en bilist, der kørte frem for ubetinget vigepligt. Dette havde fået den 60-årige til at påtale bilistens kørsel, hvorefter bilisten var kørt fra stedet.

Køretøjet vendte dog rundt, drejede over i modsatte side og kørte op på cykelstien mod anmelder og dennes bekendte, hvorfor anmelderen og den bekendte måtte undvige for ikke at blive påkørt af bilen, der kørte i høj fart. Efterfølgende kørte bilen fra stedet.
Bilen var en mørkeblå Volvo S60, og føreren var en ung mand af udenlandsk herkomst.

 

Mistænkeligt forhold, Værløse

Klokken 14.46 anmeldte en mand, at han små 10 minutter forinden var kommet tilbage til sin bil parkeret ved Farum Marina, da han så to mænd rode rundt ved bilen. En rude i bagdøren var blevet knust, hvorefter der ved håndsindrækning var blevet forsøgt stjålet en bærbar computer, men gerningsmændene måtte opgive deres forehavende, da anmelderen havde afbrudt dem under deres ugerning.De to kørte derefter fra stedet i en sort mellemstor stationcar.De to beskrives af anmelder som:A: Mand, dansk af udseende, 20-30 år, 175-180 cm, kraftig af bygning, hvid i huden, skaldet og uden skæg. Talte dansk. Kørte bilen.B: Mand, , dansk af udseende, 20-30 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden, med kort hår og uden skæg. Talte dansk.
 
Pige var blevet væk fra sin søster, Hillerød 

Klokken 16.00 anmeldte en 21-årig mand fra Helsingør, at han havde taget kontakt til en cirka 8-årig pige, der gik alene ved Tulstrupvej ved afkørslen til Isterødvejen og ledte efter sin storesøster. En patrulje blev sendt til stedet, og patruljen kørte derefter pigen hjem til sin familie i Hillerød. Stor ros til den 21-årige mand for at reagere på situationen.

 

Uro, Hillerød

Omkring klokken 16.20 teede en mand sig voldsomt i Lokalbane-toget samt på togets perron på Hillerød Station. En patrulje blev sendt til stedet, hvor manden blev bedt om at opføre sig ordentligt. 

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Jægerspris

Klokken 18.15 blev en 19-årig mand fra Jægerspris truffet i en parkeret bil på Møllevej. Den 19-årige blev visiteret, og på hans person blev der fundet en mindre mængde hash, hvorfor han blev sigtet for forholdet.

 

Tyveri fra personbil, Græsted

Klokken 18.18 og 18.23 indløb der to anmeldelser om, at der imellem klokken 17.00 og 17.55 havde været indbrud i to biler parkeret på A P Møller-grunden på Udsholt Strandvej. I begge biler var der blevet smadret en siderude, hvorefter der var blevet stjålet genstande fra bilernes kabiner.

 
Spirituskørsel, Hillerød

Klokken 19.40 blev en 45-årig kvindelig bilist fra Fredensborg standset og kontrolleret på Fredensborgvej. Her blev hun skønnet påvirket af alkohol, hvorfor hun blev kørt med til udtagning af blodprøve.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Stenløse

Klokken 21.20 blev tre mænd fra lokalområdet på henholdsvis 21, 22 og 23 år truffet ved p-pladsen ved Egedal Gymnasium. Under visitationen blev der på alle tre fundet en mindre mængde hash, hvorfor de blev sigtet for forholdet.

 

Personpåkørsel/dødsfald, Farum

Klokken 22.18 blev det anmeldt, at et tog med lav hastighed ved Farum Station havde påkørt en 39-årig mand, der arbejdede med rengøring på stedet. Den 39-årige afgik i forbindelse med ulykken ved døden, og Nordsjællands Politi betragter det som en tragisk arbejdsulykke.

 
Kørsel uden førerret, Humlebæk

Klokken 02.55 blev en 25-årig mandlig bilist fra Helsingør standset på Helsingørmotorvejen i sydgående retning af en patrulje. Patruljen bad om at se bilistens kørekort, men sådan et kunne han ikke fremvise, da han havde fået frakendt sin førerret, og han blev derfor sigtet for at køre bil på trods af dette. Da det ikke var første gang, den 25-årige kørte bil trods manglende førerret, blev hans bil også konfiskeret.

 

Færdselsuheld, Lynge

Klokken 06.21 skete der et færdselsuheld, da to biler, som begge kørte i sydgående retning på Slangerupvej, på ukendt vis kørte sammen. Der skete ikke umiddelbart nogen personskade på de to parter, henholdsvis en 36-årig mandlig bilist fra Frederikssund og en 62-årig mandlig bilist fra Ølsted. Slangerupvej blev for en stund afspærret i begge retninger, mens der blev ryddet op efter uheldet.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt den 13. - 14. maj 2020 i Nordsjællands politikreds 

Kilde: Nordsjællands Politi
Alarm112
13-05-2020 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Fredensborg - tirsdag den 12. maj

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Kørsel uden førerret, Frederiksværk

Klokken 08.00 blev en 24-årig kvindelig bilist fra Hundested standset og kontrolleret ved Vinderød Skov. Her viste det sig, at kvinden havde sat sig bag rattet, selvom hun tidligere var blevet frakendt førerretten, og hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

 

Kørsel uden førerret, Hundested

Klokken 08.45 blev en 42-årig mandlig bilist fra Hundested standset og kontrolleret på St Karlsmindevej. Ligesom ved den ovenstående hændelse havde også han sat sig bag rattet, selvom han tidligere var blevet frakendt førerretten, og han blev derfor ligeledes sigtet for kørsel uden førerret.

 

Mistænkelig genstand fundet, Ålsgårde

Klokken 10.08 anmeldte en pædagog, der var ude at gå med nogle børn, at de på en p-plads på Skindersøvej havde fundet en granatlignende genstand. EOD/Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste blev sendt til stedet, hvorefter genstanden efterfølgende blev bortsprunget i Tikøb Grusgrav. Nordsjællands Politi er ikke bekendt med, hvad genstanden reelt var.

 

Lov om euforiserende stoffer, Farum

Klokken 14.05 spottede en patrulje og en mand hinanden i Farum Midtpunkt. Det fik manden til at stikke af til fods og kaste nogle genstande fra sig, men han blev indhentet af patruljen. Ved den efterfølgende undersøgelse af manden, en 17-årig mand fra Farum, blev der fundet adskillige pølsemandsposer med små mængder kokain i hver enkelt, ligesom manden havde flere tusinde kroner på sig i kontanter, og han blev derfor sigtet efter loven om euforiserende stoffer.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Frederiksværk

Klokken 19.45 blev en patrulje opmærksomme på en bil holdende på en p-plads på Skovriderstien, hvor der lugtede kraftigt af hash. Personerne i bilen blev derfor visiterede, og på den ene, en 25-årig mand fra Melby, blev der fundet en mindre mængde hash, hvorfor han blev sigtet for forholdet.

 

Kørsel uden førerret, Kongens Lyngby

Klokken 19.34 blev en 29-årig mandlig bilist fra København standset og kontrolleret i Lundtofteparken. Han besad ikke retten til at føre bil, og han blev derfor sigtet for forholdet.                   

 

Kørsel uden førerret, Kongens Lyngby

Klokken 19.43 blev en 28-årig mandlig bilist fra Gentofte standset og kontrolleret på Helsingørmotorvejen. Her viste det sig, at han ikke havde erhvervet sig et kørekort, og han blev derfor sigtet efter færdselslovens bestemmelser.

Klokken 19.53 gentog ovenstående sig igen på Helsingørmotorvejen nær Klampenborgvej. Denne gang var det dog en 19-årig mandlig bilist fra Ringsted, men resten af forløbet var det samme, nemlig at han ikke havde et kørekort, hvorfor han blev sigtet efter færdselslovens bestemmelser.

 

Spirituskørsel, Stenløse

Klokken 20.12 blev en 38-årig mandlig bilist standset og kontrolleret på Frederikssundsvej. Han fremstod påvirket af alkohol, ligesom kørslen virkede usikker, og bilisten blev derfor kørt med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå, om han var påvirket af alkohol i ulovlig grad.

 

Anmeldelse om udslip, Hillerød

Klokken 20.27 indløb der anmeldelse om, at der var sket udslip af et flydende stof på Novo Nordisk ved Brennum Park. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor der kortvarigt blev afspærret og foretaget evakuering af en mindre gruppe medarbejdere, mens forholdet blev undersøgt nærmere. Stoffet viste sig at være ufarligt og blev hurtigt fjernet, hvorefter de evakuerede personer kunne fortsætte deres arbejde.

 

Lov om euforiserende stoffer, Gilleleje

Omkring klokken 21.00 var en patrulje forbi Fiskerengen, hvor to mænd, en 22-årig fra Gilleleje og en 23-årig fra Hornbæk, blev truffet med små mængder hash på sig, hvorfor de blev sigtet for dette.

 

Narkokørsel, Fredensborg

På Hillerødvejen standsede en patrulje klokken 00.25 en 21-årig mandlig bilist fra København, da de havde observeret, at et joint blev smidt fra et vindue i bilen. Et narkometer viste, at den 21-årige formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget med henblik på at fastslå den eventulle grad af påvirkning.

Bilens to andre passagerer, henholdsvis en 21-årig og 22-årig mand fra København, blev begge fundet i besiddelse af hash, og de blev derfor sigtet for dette af patruljen.

 

Solofærdselsuheld, Farum

Klokken 00.32 blev det anmeldt, at der var sket et solofærdselsuheld i rundkørslen ved Stavnsholtvej og Klinkebakken, og at tre personer var set løbe fra stedet. Patruljer med hunde kørte til stedet, hvor der blev søgt efter de implicerede. På Syrenvænget blev tre unge mænd mellem 18 og 20 år fra Herlev efterfølgende udfundet, som kunne sættes i forbindelse med uheldet. Da den ene klagede over smerter i ryggen, blev en ambulance tilkaldt med henblik på at tilse ham. 

På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse er der ikke yderligere oplysninger tilgængelige, som kan belyse hændelsesforløbet frem til færdselsuheldet, og der er ej heller for nuværende foretaget sigtelser i relation til hændelsen.

 

Indbrud anmeldt den 11. - 12. maj 2020 i Nordsjællands politikreds

Kilde: Nordsjællands Politi
Alarm112
06-05-2020 06:01

Nordsjællands Politi: Nyt fra Fredensborg - tirsdag den 5. maj

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Fredensborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Bygninger malet med graffiti

Hundested: Flere bygninger tilhørende virksomheden Nopalax på Strandvejen har i perioden fra fredag eftermiddag klokken 15.00 til mandag morgen klokken 08.30 været udsat for hærværk, idet en eller flere ukendte gerningsmænd har malet graffiti på bygningerne. Også Halsnæs Bryghus’ bygninger har været udsat for hærværk. Her er der mellem lørdag klokken 18.00 og søndag klokken 16.00 malet graffiti på murværk, døre og vinduer.

Elværktøj stjålet fra skur

Hillerød: Fra et skur på byggepladsen ved Marie Mørks Skole er der mellem søndag klokken 12.00 og mandag klokken 06.00 stjålet noget el-værktøj. Tyven har skaffet sig adgang til skuret ved at klippe to hængelåse over.

 

Kabler stjålet fra indkørsel

Frederikssund: Mellem 100 og 120 kg skrotkabler er i timerne fra klokken 10.00 til klokken 12.00 lørdag formiddag blevet stjålet fra en indkørsel på Elsenbakken. Tyveriet blev anmeldt mandag formiddag klokken 09.51.

 

Kørte uden kørekort

Hillerød: Mandag formiddag klokken 10.24 kom en 53-årig mand fra Hillerød kørende ad Fredskovhellet. Her mødte han en patrulje, som kunne konstatere, at manden ikke havde noget kørekort og sigtede ham for kørsel uden førerret.

 

Hund fandt hash

Frederikssund: En af politiets narkohunde opsnusede mandag eftermiddag omkring klokken 14.00 en del salgsposer med hash samt nogle salgsposer med kokain i området bag biblioteket i Jernbanegade. En 16-årig ung mand fra Jægerspris blev truffet på stedet og blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Gavle og skure udsat for hærværk

Snekkersten: Flere gavle og skure på Klyveren er lørdag aften mellem klokken 18.00 og midnat blevet udsat for hærværk, da en eller flere ukendte gerningsmænd har malet graffiti på bygningerne. Hærværket blev anmeldt mandag eftermiddag klokken 14.22.

Tricktyve ville spritte hjem af

Hellerup: To kvindelige tricktyve var mandag eftermiddag klokken 14.50 på spil i en lejlighed på Lille Strandvej. Her fortalte de beboeren, en 82-årig mand, at de kom fra kommunen og skulle spritte hans hjem af. Da kvinderne var inde i lejligheden, sagde de, at de også skulle spraye eventuelle kontanter, som manden havde. Han fortalte dem derfor, hvor hans penge var, hvorefter de stjal dem og forsvandt fra stedet. De to tricktyve beskrives som A: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 50-55 år, 170-180 cm, kraftig af bygning, dansktalende. Hun havde tørklæde på hovedet, hvid maske for munden og en hvid kittel på. Hun medbragte en desinficerende sprayflaske. B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 50-55 år, 170-180 cm høj, dansktalende. Hun var iført tørklæde på hovedet, hvid maske for munden og hvid kittel.

Fuphåndværkere på spil

Espergærde: Fredag ved middagstid blev en 59-årig kvinde kontaktet af to personer fra Skotland, som tilbød at rensning og opretning af fliserne i hendes indkørsel. Kvinden skrev under på en kontrakt, og mændene begyndte herefter arbejdet. Efter et par timer forlod de dog stedet under påskud af, at de skulle have en ny kontrakt på anlæg af en ny indkørsel til et væsentligt højere beløb. Det var kvinden dog ikke interesseret i. Hændelsen blev anmeldt til politiet mandag eftermiddag klokken 15.36. Det fremgår ikke af anmeldelsen, om det lykkedes mændene at få kvinden til at betale.

Butikstyv i Føtex

Helsingør: En 31-årig mand fra Helsingør stjal mandag eftermiddag klokken 15.50 seks øl fra Føtex i Helsingør Bycenter.

Ryk direkte i fængsel

Frederiksværk: En 29-årig mand fra Græsted måtte mandag eftermiddag klokken 16.25 rykke direkte i fængsel, efter en patrulje traf ham og to andre, da de forsøgte at begå hærværk i Auderødlejren. Den 29-årige var eftersøgt til afsoning og blev taget med af politiet, mens de to andre blev bortvist fra stedet.

Havde hash i bilen

Helsingør: En 35-årig mand fra Hørsholm blev mandag aften klokken 17.33 fundet i besiddelse af flere hashklumper, da han blev truffet i en bil ved svømmehallen på Borgm. P. Christ. Vej.

Muligt kriminelt forhold i solcenter

Helsingør: Nordsjællands Politi fik mandag eftermiddag klokken 17.47 en anmeldelse om, at der muligvis var sket noget kriminelt i et solcenter i Stengade. Politiet var derfor i og omkring solcenteret for at finde og sikre eventuelle spor og mulig videoovervågning til brug for den videre efterforskning. Sagen skal nu undersøges nærmere.

Mistænkelig mand i bil

Vedbæk: En mand vakte mandag eftermiddag mellem klokken 13.00 og 14.00 mistanke, da han langsomt kørte ad Immortellevej og på et tidspunkt standsede og tog billeder af et hus. Politiet blev mandag aften klokken 18.22 orienteret om den mistænkelige mand, der beskrives som dansk af udseende, 40-45 år, 180 cmhøj og kraftig af bygning. Han er hvid i huden med brunt, kort hår og mørkt fuldskæg, var iført mørk jakke/trøje og medbragte et kamera. Han kørte i en sort eller mørkegrå Peugeot.

Blev låst inde på toilet

Espergærde: Mandag aften klokken 19.21 ringede en 16-årig ung kvinde fra Espergærde til politiet og fortalte, at hun var låst inde på et toilet i Espergærde centret. En patrulje kørte til stedet, hvor også en centervagt var kommet til, og det lykkedes at få døren op, så den unge kvinde kunne komme ud.

Parasol og fod stjålet

Helsingør: En parasol og en parasolfod blev mandag aften klokken 18.20 stjålet fra Kirkens Korshær på Stubbedamsvej. Et vidne så to unge, begge iført styrthjelme på en sort knallert med en lille anlænger.

Havde hash og kokain på sig

Gilleleje: En 24-årige mand fra Gilleleje blev mandag aften klokken 20.53 fundet i besiddelse af hash og kokain. Manden blev truffet af en patrulje på Rostgårdsvej og blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Unge skabte uro

Hillerød: En større gruppe unge skabte mandag aften uro ved Brohuset på Østervang, hvor de var samlet og var begyndt at lave hærværk. Politiet blev kontaktet klokken 22.18 og havde kort efter en patrulje på stedet, hvor synet af patruljevognen fik de unge til at stikke af.

Cigarettyv blev bortvist

Hillerød: En 60-årig kvinde fra Hillerød blev mandag aften kort efter klokken 23 bortvist fra Circle K på Københavnsvej. Kvinden havde taget en pakke cigaretter, som hun ikke ville betale for. Med patruljens mellemkomst lykkedes det dog at få hende til at betale, hvorefter hun blev bortvist.

Kørte uden kørekort

Hellerup: En 19-årig mandlig motorcyklist fra København blev lokken 00.39 natten til tirsdag standset, da han kom kørende ad Strandvejen. Her viste det sig, at han ikke havde noget motorcykelkørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

To anholdt for tyveri

Hillerød: To 27-årige mænd fra Rødovre blev klokken 03.55 natten til tirsdag anholdt og sigtet for tyveri. De to blev opdaget, da en forbipasserende patruljevogn på Vølundsvej synes, at mændenes bil virkede mistænkelig. Ved en søgning i området blev der fundet udstyr og værktøj til indbrud samt en løvblæser.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 04. - 05. maj 2020

Kilde: Nordsjællands Politi