Bedemanden i det gule hus bakker op om skærpede krav til branchen

Foto: Kongevejens bedemandsforretning.
dato

Mange kender Ulrik Bolm som bedemanden i det gule hus på Usserød Kongevej. I mere end 25 år har han som eksamineret bedemand hjulpet familier gennem livets svære stunder hos Kongevejens Bedemandsforretning i Hørsholm. Som medlem af Danske Bedemænd bakker han op om et nyt borgerforslag, der skal skabe større tryghed for pårørende.

I dag kan enhver i princippet etablere sig som bedemand uden en formel uddannelse. Det ønsker et nyt borgerforslag at ændre med en statslig autorisation, der stiller krav til uddannelse, kompetencer og tilsyn.

Ulrik Bolm er eksamineret bedemand, og Kongevejens Bedemandsforretning er allerede brancheautoriseret gennem Danske Bedemænd. Forretningen er den eneste i Hørsholm og omegn, der er medlem af brancheforeningen. Denne brancheautorisation er frivillig og adskiller sig fra den statslige autorisation, som borgerforslaget lægger op til.

"Når man mister en, man holder af, skal man kunne stole på, at bedemanden har den nødvendige faglighed og erfaring. Vi hjælper mennesker i en meget sårbar situation, og det kræver både erfaring, ansvar og ordentlighed", fortæller Ulrik Bolm.

Tryghed begynder allerede ved det første møde

Brancheautorisationen stiller blandt andet krav om uddannelse, etiske regler, skriftlige aftaler, gennemsigtige priser og løbende kontrol. Medlemmerne er også omfattet af en garantiordning på 100.000 kroner.

For Ulrik handler tryghed dog ikke kun om regler og autorisation, men også om mødet med de pårørende. Når en familie står midt i sorgen, kan selv små beslutninger føles store. Derfor tager han sig tid til at lytte, skabe overblik og hjælpe med alt fra blomster og musik til de personlige ønsker, der gør afskeden særlig.

"Nogle familier ved præcis, hvordan afskeden skal være, mens andre har brug for mere vejledning. Det første møde skal foregå i familiens tempo, så vi sammen kan skabe en afsked, der passer til det menneske, de har mistet", forklarer han.

Det gule hus. - Foto: Kongevejens Bedemandsforretning

Mere end 25 år med omsorg og faglighed

I år 2000 grundlagde Ulrik Bolm og hans far Kongevejens Bedemandsforretning Hørsholm, efter at den tidligere bedemandsforretning var lukket. Siden faderens pensionering i 2022 har Ulrik drevet forretningen alene.

I dag hjælper Ulrik Bolm familier i hele Nordsjælland, blandt andet i Hørsholm, Rungsted, Kokkedal, Nivå, Fredensborg og Asminderød. Gennem årene har han mødt mange forskellige familier og oplevet, hvor forskelligt mennesker ønsker at tage afsked. Netop derfor lægger han vægt på, at der skal være plads til både traditioner og personlige ønsker.

For Ulrik er ønsket om større krav til branchen derfor også et spørgsmål om at værne om den tillid, familierne viser ham. Han håber, at en statslig autorisation kan være med til at sikre, at alle pårørende møder en bedemand, der har den nødvendige uddannelse og arbejder efter klare standarder.

"En begravelse eller bisættelse kan ikke gøres om. Derfor skal de pårørende vide, at de er i trygge hænder", afslutter Ulrik Bolm.

Og netop den tanke har været en del af arbejdet i det gule hus på Usserød Kongevej gennem mange år: At familierne skal kunne koncentrere sig om at tage afsked med deres kære, mens der bliver taget hånd om alt det praktiske med respekt for deres ønsker.

 
Kilde: Kongevejens bedemandsforretning
Kongevejens Bedemandsforretning ApS

Usserød Kongevej 95, Hørsholm

45 76 90 ..
Se på kort

åbningstider

Altid Åben